AAG søger Produktionsmedarbejder til daghold
Har du hænderne skruet rigtigt på og trives med praktisk arbejde i et aktivt og travlt produktionsmiljø? Så er du måske den kollega, vi leder efter!
AAG | Aalborg Gummivarefabrik A/S oplever fortsat vækst og stor efterspørgsel. Derfor søger vi en produktionsmedarbejder til dagholdet, som kan hjælpe med at sikre, at vi når vores mål og leverer den høje kvalitet, vi er kendt for.
Dine opgaver
- Udførelse af manuelle produktionsopgaver som opskæring, limning og forarbejdning af gummi, plast og skum
- Betjening og overvågning af CNC-maskiner, såsom vandskærere, fræsere og skæreplottere (oplæring gives)
- Pakning og klargøring af varer
- Kvalitetskontrol og sikring af, at produkterne lever op til kundens krav
- Nogle af opgaverne kan være fysisk krævende, f. eks. Løft eller arbejde i højt tempo, men vi planlægger arbejdet, så belastningen fordeles.
Vi søger dig, som
- Har praktisk erfaring fra produktion, lager, værksted eller lignende
- Har truckcertifikat (krav)
- Er vant til at arbejde med hænderne og gerne har en håndværksmæssig baggrund
- Er mødestabil og klar til at tage fat
- Har erfaring med maskiner (en fordel, men ikke et krav)
- Har epoxy-kursus (en fordel, men ikke et krav)
Dine personlige egenskaber
- Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- Du er fleksibel og hjælper gerne dine kolleger
- Du har øje for kvalitet og detaljer
- Du bidrager med en positiv indstilling og godt humør
Vi tilbyder
- Fast fuldtidsstilling på daghold i en virksomhed i vækst
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde og sikkerhed
- Grundig oplæring i maskiner og processer – vi klæder dig godt på
- Gode kolleger og en uformel omgangstone
- Attraktive ansættelsesvilkår og mulighed for faglig udvikling
Om os
Hos AAG | Aalborg Gummivarefabrik A/S er vi specialister i at producere og forhandle tekniske løsninger i gummi, plast og skum til et bredt udvalg af industrier i både ind- og udland. Med hovedsæde i Nørresundby og 35 dedikerede medarbejdere arbejder vi målrettet på at levere produkter af høj kvalitet, der imødekommer vores kunders specifikke behov. Vi er en virksomhed i løbende udvikling og lægger stor vægt på både medarbejdernes trivsel og faglige udvikling.