Driftsleder
Leder med teknisk baggrund fra drift af komplekse tekniske aktiver inden for maritim eller energi? Få en vigtig rolle med ansvar for drift, tekniske aktiver og sikkerhed onsite.
På vegne af vores kunde søger MARPRO Group en Driftsleder til virksomheden i København. Du vil referere til virksomhedens Administrerende Direktør. Det er et krav, at du er fysisk til stede på lokationen dagligt.
Jobbet
Som Driftsleder har du det fulde ansvar for sikker og effektiv drift af aktiver, tekniske faciliteter og udstyr. Du spiller en afgørende rolle i både den daglige operation og den langsigtede udvikling. Du sætter retningen for sikker drift, vedligeholdelse og overholdelse af regler, samtidig med at du løbende optimerer processer, ressourcer og arbejdstilgange for at sikre høj kvalitet, effektivitet og rentabilitet.
Du er en synlig og engageret leder, der går forrest. Rollen henvender sig til en ægte “spillende træner” - en leder der kombinerer solid ledelse med en praktisk orienteret tilgang og forbliver tæt på driften. Du omsætter strategi til praktisk eksekvering, støtter dit team i daglige beslutninger og sikrer fremdrift gennem god kommunikation, tilstedeværelse og tillid.
Du leder et team, hvor du samler både ledelsesmæssige og tekniske kompetencer inden for drift, vedligehold og kundevendte aktiviteter. Du fremmer samarbejde, ejerskab og en stærk sikkerhedskultur forankret i den daglige drift.
Faglige kvalifikationer
- Maskinmester eller tilsvarende teknisk baggrund
- Dokumenteret og solid ledelseserfaring
- Erfaring med drift, vedligehold og tekniske aktiver
- Gerne erfaring med budgettering, omkostningsstyring og investeringsprojekter
- Flydende dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
Personlige egenskaber
- Stærk ansvarsfølelse og høj personlig integritet
- Pålidelig og troværdig
- En stærk leder med gode kommunikationsevner
- Empatisk, engagerende og menneskeorienteret lederstil
- Evne til at skabe fremdrift og drive initiativer
- Udadvendt med en god sans for humor
- En holdspiller, der lykkes gennem udvikling og involvering af andre
Vores kunde tilbyder
- En nøglerolle i en stabil og veletableret organisation med stærkt fokus på kvalitet og sikkerhed
- Et samarbejdsorienteret og professionelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
- Mulighed for at påvirke og forbedre arbejdsgange i driften
- En attraktiv lønpakke, der matcher erfaring og kvalifikationer
- Pensionsordning og sundhedsforsikring