Skoleskibet Georg Stage søger togtansatte kvartermestre til togterne i 2026
Togt 1: 23. februar - 21. juli 2026 Togt 2: 20. juli – 18. december 2026 I de nævnte perioder er der mulighed for ferie under hensyntagen til togtets aktiviteter.
Vi tilbyder:
- En givende arbejdsplads, hvor vi arbejder for at gøre en forskel for vores elever
- Engagerede kollegaer – både nyuddannede og erfarne
- Mulighed for faglig og personlig udvikling i et miljø, hvor du tager ansvar, og hvor der er vide rammer for kreative opgaveløsninger
Du skal have:
- Certifikat som befaren skibsassistent
- Gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere - uden begrænsninger
Vi forventer, at du:
- Har interesse for at undervise unge mennesker i deres grundlæggende maritime uddannelse
- Gode håndværksmæssige evner, da den primære undervisning er praktisk orienteret
- Du kan lide at bruge dig selv og gå foran som et godt forbillede
- Har interesse for sejlads med sejlskib og traditionelt sømandsarbejde
Skoleskibet Georg Stage er en meget speciel arbejdsplads. Hverdagen er intens, præget af højt tempo og faglig stolthed. Som verdens mindste, sejlende fuldrigger er der ikke meget plads ombord, så de 10 besætningsmedlemmer og 63 elever skal arbejde tæt sammen for at få det hele til at lykkes.
Om du er nyuddannet eller har flere års sejltid i bogen er underordnet, vi ønsker at tiltrække dedikerede medarbejdere, som har interesse for eleverne og skibet, og vi lærer dig gerne det sidste, der skal til for til gengæld at få den rette personlighed.
Ansøgningsfrist: 9. november 2025. Samtaler forventes afholdt ultimo november 2025