Inspektør til Svendborg Søfartsskole
Vil du være med til at præge fremtidens søfolk – og tage ansvar for en traditionsrig skole i udvikling?
Svendborg Søfartsskole søger en engageret inspektør, der sammen med skolens forstander vil stå i spidsen for skolens daglige drift og udvikling. Stillingen rummer både ledelsesmæssigt ansvar samt tæt kontakt med elever og undervisere.
Om Svendborg Søfartsskole
Siden 1906 har Svendborg Søfartsskole uddannet unge til søfarten og givet dem både faglig og personlig ballast. Skolen er en statsfinansieret, selvejende institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet og Søfartsstyrelsen. De udbyder bl.a. HF-Søfart, uddannelserne til ubefaren og befaren skibsassistent samt kurser inden for sikkerhed og brand – alle internationalt godkendt via STCW-konventionen.
Skolen drives på et kristent grundlag, hvor morgensamlinger og fællesskab spiller en vigtig rolle.
Din rolle
Som inspektør bliver du en central del af ledelsen og stedfortræder for forstanderen. Du får bred berøringsflade – fra elever direkte fra 9. klasse til erfarne karriereskiftere, og fra undervisere med stor og bred ledelseserfaring fra flåden til skolens øvrige medarbejdere.
Dine ansvarsområder omfatter bl.a.:
- Planlægning af undervisning, prøver og eksamener
- Ansvar for kursusafdelingen, undervisningsmateriel og bygninger/kostskole
- Skemaplanlægning og vikardækning
- Udvikling af uddannelserne
- Indgå i skolens vagtordning (hverdage efter kl. 16 og weekender)
- Morgenandagt 1-2 gange ugentligt
Vi leder efter dig, der
- Gerne maritim eller pædagogisk baggrund – eller en anden relevant lederprofil
- Har erfaring med undervisning og ledelse af ledere
- Kommunikerer klart og respektfuldt på tværs af faggrupper
- Kan sætte retning, men også sætte grænser
- Har et sundt menneskesyn og kan identificere dig med skolens kristne værdier
Du skal desuden kunne håndtere en bred elevgruppe med forskellig baggrund og motivation – og samtidig støtte og udfordre en engageret underviserstab.
Vi tilbyder
- En stilling med stor selvstændighed og mulighed for at sætte præg på skolens hverdag
- Et stærkt fællesskab med dedikerede kolleger
- Et ansvarsfuldt job, hvor du får både pædagogiske, organisatoriske og udviklingsmæssige opgaver
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst
Arbejdssted: Svendborg, med lidt rejseaktivitet i Danmark til møder o.lign.
Tiltrædelse: Snarest muligt – vi venter gerne på den rette kandidat.
Klar til at tage næste skridt?
Af hensyn til GDPR modtager vi ikke ansøgninger pr. mail.