People & Culture Business Partner
Vil du være en tæt sparringspartner for ledere og bidrage til en stærk kultur, hvor mennesker og faglighed går hånd i hånd? Hos DBI søger vi en erfaren HR Business Partner, der kan omsætte strategi til synlige resultater og styrke organisationen gennem relationer og indsigt.
Du bliver en del af en People & Culture afdeling som er ambitiøs og engageret
Du bliver en del af en People & Culture-afdeling, der udvider sit strategiske scope og arbejder tæt på forretningen. Afdelingen består af 6 personer med forskellige opgaver, kompetencer og anciennitet, men vi har fælles mål og ambitioner og arbejder på et solidt fundament af faglighed og samarbejde. Du vil opleve en hverdag med passionerede kollegaer, hvor der er plads til at udvikle sig selv og sin rolle – og samtidig gøre en reel forskel for mennesker i en organisation i vækst.
”Der er plads til at forme sin egen karriere og skabe sine egne muligheder”
Nadja Bennike, People & Culture
Om jobbet
Som Business Partner forbinder du forretningens behov med HR-strategien og er med til at forme fremtidens People & Culture i DBI.
Dine daglige opgaver vil bl.a. være at:
- Samarbejde tæt med ledere for at forstå deres del af forretningen og give konkret HR-rådgivning og sparring
- Være primær kontaktperson for HR-relaterede spørgsmål for dine områder
- Designe og lede forandringsprocesser sammen med ledelsen
- Facilitere udviklingsworkshops med ledere og teams
- Understøtte organisationsudvikling og forandringsinitiativer, der fremmer et positivt og inkluderende miljø
- Bruge HR-data og trends til at identificere forbedringsområder og drive databaserede beslutninger
Derudover forventer vi, at du trives med at kombinere daglige opgaver med langsigtet udvikling. Sammen med dine kolleger skal du de kommende år starte og drive initiativer, der styrker hele HR-strategien. Det omfatter fx succession planning, transparente karriereveje på tværs af organisationen, forankring af DBI’s ledelsesprincipper og et fornyet MUS-koncept.
Din profil
Du er en erfaren HR Business Partner, der har fokus på at skabe værdi for både mennesker og forretning. Du har kompetencerne til at arbejde selvstændigt inden for dit eget ansvarsområde og har praktisk erfaring med nedenstående:
- Ledelsesrådgivning, forandringsledelse og organisationsudvikling
- Talent management, succession planning, medarbejdertrivsel og HR-udviklingsinitiativer
- HR-jura og kendskab til HR-driften
- Anvendelse af HR-data til at understøtte beslutninger
Du har evnen til at opbygge tætte og tillidsfulde relationer i organisationen, er tydelig i din sparring og motiveres af at skabe resultater gennem samarbejde – både på dansk og på engelsk.
Hos os får du
- En arbejdsplads med højt fagligt engagement og en kultur, hvor vi deler viden
- Tæt samarbejde på tværs af organisationen
- Gode rammer for både faglig og personlig udvikling
- Fleksible arbejdsvilkår og en god kantine
- Pensions- og sundhedsordning – samt tandlægeforsikring
Praktisk
- Arbejdssted: Hvidovre, men rejseaktivitet i Danmark må forventes, da vi også har kontorer i Fredericia, Århus, og Frederikshavn.
- Ansøgningsfrist d. 27. oktober 2025 – vi indkalder løbende til samtaler på baggrund af et motiveret CV.
- Tiltrædelse: pr. 1. januar 2026.
- Vi afholder som udgangspunkt 2 samtaler, hvor vi også benytter testværktøjer som samtalegrundlag, og vi foretager en grundig baggrundsundersøgelse.
Vil du være med til at udvikle DBI’s vigtigste aktiv – vores mennesker?
Send din ansøgning via vores rekrutteringssystem via knappen ”Søg stillingen” til højre.
Vi glæder os til at høre fra dig.