Intertek Denmark søger Inspektør til olie- og bulktransporter

Vil du være en del af en global virksomhed, der sikrer kvalitet, sikkerhed og bæredygtighed i hele forsyningskæden? Intertek Denmark søger en ny kollega til vores team af dygtige inspektører – med base i Jylland.
Om stillingen
Som inspektør hos os bliver du en del af et stærkt og erfarent team. Du kommer til at arbejde med inspektion af olie- og bulktransporter og får en hverdag med stor afveksling og ansvar.
Dine primære opgaver vil være:
- Udførelse af inspektioner af forskellige produkter (råolie, gas, kemikalier m.m.)
- Måling og prøvetagning af landtanke
- Måling og prøvetagning ombord på skibe
- Dokumentation og rapportering af resultater i vores systemer
Vi tilbyder:
- Et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en international virksomhed
- En travl og dynamisk hverdag med mange forskellige opgaver og arbejdssteder
- Nødvendig oplæring og faglig udvikling
- 1:1 ordning (1 uge vagt og 1 uge fri) med skiftende arbejdstider (dag/nat/weekends)
- Attraktive løn- og ansættelsesforhold inkl. sundhedsforsikring og pensionsordning
- Bil, mobiltelefon og pc til rådighed
Vi forestiller os, at du:
- Du er struktureret, kvalitetsbevidst og trives i et miljø, hvor der er fart på.
- Har gode engelsk kundskaber og regne færdighederne er i orden.
- Du kan arbejde selvstændigt og er klar til at tage ansvar fra dag ét.
- Erfaring fra olie-, kemikalie- eller shippingbranchen er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for grundig oplæring.
Om Intertek
Intertek er en førende global leverandør af komplette kvalitetssikringsløsninger. Vores netværk med mere end 1.000 laboratorier og kontorer, og over 43.000 medarbejdere i mere end 100 lande, leverer innovative løsninger inden for kvalitetssikring, test, inspektion og certificering skræddersyet til vores kunders drift og forsyningskæder.
Besøg os på: www.intertek.dk/caleb-brett/