23948sdkhjf
Del siden
Job

Odense Havn søger bygningskonstruktør

Vil du være med til at forme en havn i rivende udvikling? Har du lyst til at arbejde tæt på anlægsprojekter, bygninger og grøn omstilling – og gøre en forskel i en virksomhed med højt til loftet og store ambitioner?

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Syddanmark Kerteminde Kommune

Hos Odense Havn søger vi en struktureret og samarbejdsstærk bygningskonstruktør, der vil være med til at udvikle og vedligeholde vores faciliteter og samtidig bidrage med faglig viden og bæredygtige løsninger.

Odense Havn er Danmarks største havn målt på areal med hele 8,5 millioner kvadratmeter. Vi står over for markante investeringer i bl.a. en ny havneudvidelse og Danmarks største transport- og logistikcenter – Odense Dry Port. Vi er en menneskehavn, hvor relationer og samarbejde er fundamentet for vores vækst. Det handler om mennesker – både dem, vi arbejder med, og dem, vi arbejder for. Vores vækstkurve er stejl, og vi fokuserer strategisk på den grønne omstilling, hvor vi tilbyder vores kunder unikke produkter, faciliteter og løsninger.

Om jobbet
Som bygningskonstruktør hos Odense Havn bliver du en nøgleperson i arbejdet med byggeopgaver, tilstandsvurderinger samt planlægning og koordinering af vedligeholdelsen af vores bygningsmasse og anlæg. Du får en hverdag med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med kolleger i teamet Vedligehold & Service, hvor vi lægger vægt på både faglighed og fællesskab.

Jobbet har base i Havnehuset i Munkebo, og du refererer til teamlederen for Vedligehold & Service.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Udføre tilstandsvurderinger af havnens bygninger og anlæg
  • Udarbejde og følge op på vedligeholdelsesplaner og budgetter
  • Koordinere og samarbejde med myndigheder, kunder, håndværkere og entreprenører
  • Sikre overholdelse af myndighedskrav og reglementer
  • Udarbejde udbudsmateriale og føre tilsyn med opgaver og projekter
  • Indgå i et tæt samarbejde med Udlejning
  • Arbejde med bæredygtige løsninger og grønne add-ons i opgaver og projekter

Om dig
Du har en uddannelse som bygningskonstruktør – gerne kombineret med en håndværksmæssig baggrund. Du er fagligt ambitiøs og har en struktureret tilgang til dine opgaver. Du trives med ansvar og kan koordinere og samarbejde på tværs af afdelinger og fagligheder.

Du har fokus på at skabe resultater og formår at smitte dine omgivelser med dit engagement og din energiske tilgang til opgaverne. Du kan også stå fast, når situationen kræver det.

Du begår dig ubesværet på dansk og engelsk, har kørekort og en ren straffeattest – og ikke mindst har du viljen og lysten til at prøve kræfter med en spændende branche og en fantastisk virksomhed.

Vi ser gerne, at du:

  • Har erfaring med både vedligehold, tilsyn og byggeledelse
  • Har erfaring med Main Manager eller tilsvarende FM-system
  • Er god til at skabe overblik og følge opgaverne til dørs
  • Trives i en hverdag med både mennesker og systemer

    Du skal kunne identificere dig med vores værdier:
    Købmandskab – vi laver god forretning
    Ansvarlighed - det, der er værd at gøre, er værd at gøre godt
    Pionerånd – vilje og lyst er drivkraften

Vi tilbyder
Hos Odense Havn bliver du en del af en uformel og handlekraftig organisation, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes. Du får en afvekslende hverdag med ca. 90 dygtige og engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder på at skabe værdi for vores kunder. Du får mulighed for at tænke nyt og tage initiativ - og vi tager gerne imod din viden.

Hos Odense Havn får du:

  • Et stærkt fagligt miljø med frihed under ansvar
  • Fokus på balance mellem arbejde og fritid
  • En attraktiv lønpakke med sundheds- og tandforsikring, pension, fri telefon/internet og kantineordning
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem løbende sparring og uddannelse

    Er du klar til at sætte dit præg?
    Har du lyst til at blive en del af holdet, så søg stillingen allerede i dag – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Ved spørgsmål kontakt Per Gregersen, teamleder for Vedligehold & Service, på telefon 2294 4416.

Odense Havn
Kystvejen 100
5330 Munkebo
Kerteminde Kommune
Danmark
CVR nummer: DK38437011

Kontaktperson

Charlotte Wittenberg
cw@odensehavn.dk

Arbejdssted

Odense Havn
Kystvejen 100
5330 Munkebo
Kerteminde Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Klik på linket og søg stillingen.

Søg job

Send til en kollega

0.063