23948sdkhjf
Del siden
Job

Receptionist

Arbejdssted
Danmark

Vil du byde vores kunder velkommen? Bliv receptionist hos DBI.

Er du serviceminded og brænder for daglig kundekontakt? Elsker du at byde gæster velkommen og skabe en god start på deres dag? Så er det måske dig, vi søger som vores nye receptionist hos DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.

Som receptionist hos DBI bliver du ansat i landets førende virksomhed inden for brand og sikring. Vi arbejder hele tiden på at forbedre brandsikkerheden og forebygge brande i Danmark. Du behøver ikke at vide noget om brand, men vi forventer, at du har erfaring fra en reception eller lignende administrativ stilling.

Du vil blive en fast del af vores Økonomiafdeling, som består af både økonomi- og administrationsmedarbejdere. Vi er 13 erfarne kolleger, der sørger for, at du får en grundig oplæring. Receptionens hovedopgave er at sikre, at vores kunder og kursister får den bedste velkomst.

Dine primære opgaver vil være i receptionen, hvor du har din base og vil sidde sammen med 1-2 andre administrative medarbejdere. Derudover vil du også have mindre administrative opgaver for økonomiafdelingen.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Receptionsarbejde, herunder servicering og modtagelse af kunder og kursister
  • Besvarelse af telefonen
  • Adgangsbetjening af porte ved besøg af gæster og leverandører
  • Administration af DBIs hovedmail
  • Diverse administrative og lettere økonomiske opgaver

Stillingen er fuldtid og på DBI’s hovedkontor i Hvidovre.

Vi forventer, at du har flair for kundeservice, har smil i stemmen og kan skabe gode relationer både ved modtagelse i reception og ved telefoniske henvendelser. Du har et godt overblik og er struktureret, da der ofte er mange bolde i luften. Til gengæld får du en masse spændende arbejdsopgaver og gode kolleger med mange års erfaring.

Da vi har udenlandske kunder, er det vigtigt, at du kan begå dig på mundtligt engelsk.

DBI tilbyder dig en god og udviklende arbejdsplads, hvor samarbejdsmiljøet er fleksibelt og uformelt. Du får gode personalemæssige forhold, som fx pensionsordning og sundhedsforsikring. Vores personaleforening arrangerer mange aktiviteter i løbet af året, som du kan deltage i, og ikke mindst så spiser vi rigtig godt i vores kantine.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til økonomichef Julie Rose Herskind på telefon 29 79 70 90.

Ansøgningsfristen er den 1. august 2024, hvorefter vi går i gang med at behandle ansøgningerne.

Tiltrædelse forventeligt senest 1. oktober 2024.

Du søger stillingen ved at klikke på ’søg stillingen’. Vi modtager kun ansøgninger via rekrutteringssystemet.

 


 

 

 



DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Jernholmen 12
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK65196816
P nummer: 1003159124

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent Mikkel Holst Høiberg
Rekrutteringskonsulent
+45 29797089 mhh@brandogsikring.dk

Arbejdssted

Danmark

Sådan ansøger du

Klik på knappen herunder for at søge jobbet.
Søg job

Send til en kollega

0.032