23948sdkhjf
Del siden
Job

Arbejdsmiljøkonsulent til ny position i Søfartens Arbejdsmiljøtjeneste

Har du passion for arbejdsmiljø og kan du gøre en forskel for de søfarende i den danske handelsflåde? Hos Søfartens Arbejdsmiljøtjeneste søger vi en engageret og erfaren arbejdsmiljøkonsulent, der blandt andet skal arbejde med forebyggelse af chikane og mobning.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Rødovre Kommune

Den maritime branche udvikler sig markant i disse år og vi har derfor brug for flere kræfter. Vi søger i øjeblikket en arbejdsmiljøkonsulent til Søfartens Arbejdsmiljøtjeneste, der hører under Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd (SEA HEALTH & WELFARE).

Vi har et tæt samarbejde med en stor del af rederierne og de søfarende for at fremme både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø om bord. Det samarbejde skal du medvirke til at udvikle og styrke i kraft af rådgivning, dialog og nye initiativer.

En af dine opgaver bliver aktivt at støtte det maritime erhvervs indsatser for forebyggelse af chikane og mobning på danske handelsskibe.

Du vil blive en del af vores faglige fællesskab på 11 konsulenter, der sammen med vores administration gør en konkret og positiv forskel for søfarende i den danske handelsflåde. 

Dine opgaver

·        Rådgivning af rederier, herunder management og HSE om arbejdsmiljø i skibe

·        Rådgivning af skibsledelse og sikkerhedsorganisationen ombord

·        Oplysningsarbejde ift. branche, medier, uddannelsesinstitutioner mv. 

·        Gennemførelse og koordinering af kampagner målrettet de søfarende

·        Skibsbesøg

·        Udføre spørgeskemaundersøgelser 

·        Afrapportering til Skibstilsynsrådet 

·        Koordinering med brancheorganisationer 

·        Bidrage til løbende udvikling af vores portefølje om psykisk arbejdsmiljø.

Desuden vil du blive involveret i tværfaglige udviklingsopgaver, projektledelse mv. Du vil også skulle samarbejde med eksterne parter for at sikre høj kvalitet i vores rådgivning til rederier, skibe og de søfarende. 

Dine kvalifikationer

Vi prioriterer ansøgere, der opfylder disse forventninger til kvalifikationer:

·        Du har erfaring med projektstyring

·        Du har erfaring med rådgivning og formidling

·        Du er selvstændig, fleksibel og trives med at arbejde både i og uden for huset

·        Du har solide kommunikationsevner og forstår at motivere og inspirere andre

·        Du har gode samarbejdsevner og forstår vigtigheden af at skabe og bevare relationer.

Vi forestiller os at du har en maritim uddannelse, men det er ikke et krav.

Dine personlige kompetencer

Vi forventer, at du er:

·        Nysgerrig, initiativrig og vil byde ind med nye måder at løse opgaverne på

·        Resultatorienteret, vedholdende og målrettet – du sætter dig mål og når dem.

Det er et krav, at du:

·        Taler og skriver flydende engelsk og dansk

·        Har kørekort (B)

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende, meningsfuldt og udfordrende job i en organisation med 20 kollegaer med forskellige fagligheder, der alle brænder for at gøre en forskel for de søfarende.

Vi gør en dyd ud af at praktisere det, vi rådgiver om. Derfor har vi stort fokus på trivsel, et godt arbejdsmiljø og mulighed for udvikling og udfoldelse.

Vi er kendetegnet ved et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på frihed til selv at tilrettelægge og udføre vores arbejde.

Vi arbejder tværfagligt, og du får gode muligheder for selv at præge dit jobindhold og din faglige udvikling.

Vi tilbyder gode ansættelsesforhold med fleksible arbejdsforhold samt en løn, der matcher dine kvalifikationer og god pensionsordning.

Stillingen er på fuld tid. Ansættelsesstedet er i Rødovre.

Se mere om vores arbejdsplads på: www.shw.dk

Yderligere oplysninger 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør René Andersen på

tlf. 40 46 54 53 eller faglig leder Torsten Mathias Augustsen på tlf. 29 60 74 27. 

Send din ansøgning til ansoegning@shw.dk. Vi læser ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

SEA HEALTH & WELFARE
Højnæsvej 56
2610 Rødovre
Rødovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28878923
P nummer: 1003419232

Kontaktperson

RA
Rene Andersen
Direktør
+45 40465453 ran@shw.dk

Arbejdssted

SEA HEALTH & WELFARE
Højnæsvej 56
2610 Rødovre
Rødovre Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Er du interesseret, kan du sende en ansøgning til os her

Søg job

Send til en kollega

0.078