23948sdkhjf
Del siden
Job

Innovationskonsulent til den grønne omstilling af byggebranchen

Arbejdssted
Danmark

Byggebranchen har et stort aftryk på klima- og miljø, men en transformation begynder at finde sted. Nye innovationer og byggemetoder giver mulighed for at sikre mere bæredygtig praksis og byggematerialer. I Advanced Product Development teamet hos DBI er vores mål at understøtte den grønne omstilling af byggebranchen. Det gør vi ved at udvikle forsknings- og demonstrationsprojekter på tværs af byggeriets aktører som skaber værdi og udvikling, som branchen ikke selv kan løfte. Dette kan b.la. være projekter, der nedbryder barrierer og beviser, at det er muligt at bygge både brandsikkert og bæredygtigt.

Hvis du ønsker at bruge dine erfaringer, viden og kompetencer til at gøre en positiv forskel i verden, så er vi måske det rette sted for dig.

OM ROLLEN

Rollen som innovationskonsulent indebærer at udvikle og lede projekter i samarbejde med en bred vifte aktører fra byggebranchen.

Dine overordnede ansvarsområder vil være:

  • Samarbejde og partnerskaber med virksomheder, organisationer og vidensinstitutioner, med særlig fokus på biobaserede og cirkulære byggeprodukter
  • Opspore og udvikle nye projektmuligheder samt skrive fondsansøgninger og udarbejde værdiskabende tilbud til kunder
  • Sikre fremdriften af igangværende projekter med ansvar for projektledelse, koordinering og værdiskabelse

Rollen som innovationskonsulent er en fuldtidsstilling og foregår på DBI’s hovedkontor i Hvidovre.

OM DIG

For at lykkes i rollen som vores nye innovationskonsulent skal du have gåpåmod og være målbevidst, samtidig med at du er opmærksom på processen og samarbejdet med kolleger og partnere undervejs.

Vi forventer, at:

  • Du er en alsidig generalist, som formår at udfordre status quo, samt er dygtig til at sætte sig ind i komplekst stof. Din akademiske baggrund kan f.eks. være socio-teknisk, erhvervsøkonomisk, eller innovationsteknisk, men begrænser sig ikke hertil
  • Du har en udadvendt match-maker personlighed, der formår at skabe partnerskaber på tværs af tekniske aktører
  • Du evner at dykke ned i komplekst stof, stille de rette spørgsmål, og omsætte din viden til brug i nye projekter og samarbejder
  • Du har veludviklede tale- og skrivefærdigheder og formår generelt at kommunikere tydeligt og engagerende
  • Du arbejder selvstændigt, er handlekraftig, og evner at holde mange bolde i luften
  • Du er konstruktiv, har strategisk sans og bidrager til opbygningen af produktudviklingsteamet

Det er en fordel, hvis du

  • har erfaring med at skrive fondsansøgninger og er lykkes med at sikre fondsmidler til konkrete projekter
  • har arbejdet med bæredygtighed eller produktudvikling i byggeriet

 

OM TEAMET

I vores team, Advanced Product Development, hjælper vi vores kunder med at udvikle grønne og bæredygtige løsninger. Gennem test og udvikling baner vi vejen til markedet for nye og uprøvede produkter. Vi er pt. 12 kollegaer, der kommer fra en bred vifte af baggrunde inden for antropologi, arkitektur, innovation og produktudvikling, erhvervsøkonomi, astrofysik osv. Du bliver et fast medlem af holdet, som vil sørge for at du får en god og imødekommende oplæring.

Du kan forvente:

  • Et job med frie rammer, hvor du dagligt bidrager til at gøre en positiv forskel for at fremme den grønne omstilling af byggeriet
  • Støtte fra og sparring med engagerede kolleger og samarbejdspartnere
  • Et uformelt arbejdsmiljø med god stemning

DBI TILBYDER DIG

DBI er kendetegnet ved en god og udviklende arbejdsplads, hvor samarbejdet er fleksibelt og uformelt. DBI’ vigtigste aktiv er medarbejdernes viden og engagement, og det er vi villige til at investere i. DBI prioriterer generelt efteruddannelse samt faglig og personlig udvikling højt.

Vi har moderne faciliteter, og du får attraktive personalemæssige forhold. Vi har en aktiv personale- og kunstforening, og der er kantineordning, hvor kokke laver lækker mad til os dagligt.



DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Jernholmen 12
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK65196816
P nummer: 1003159124

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent Mikkel Holst Høiberg
Rekrutteringskonsulent
+45 29797089 mhh@brandogsikring.dk

Arbejdssted

Danmark

Sådan ansøger du

Klik på knappen herunder for at søge jobbet.
Søg job

Send til en kollega

0.063