23948sdkhjf
Del siden
Job

Superintendent Engineer til PrimeServ

Brænder du for at levere resultater sammen med et team af dedikerede kollegaer? Og kunne du tænke dig at være med til at fremme den grønne omstilling? Så har vi måske det helt rigtige job for dig!

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Nordjylland

Vi har i PrimeServ Frederikshavn ansvaret for en del af MAN Energy Solutions produkter som blandt andet indebærer koncernens propelleranlæg, men også en af vores nyeste high-speed motorer, MAN 175D.

Vi leder efter nye kollegaer til vores Superintendent team i Frederikshavn. Vore superintendents løser spændende og udfordrende opgaver over hele verden. Den rette kandidat har derfor stor rejselyst og gåpåmod til selvstændigt at  løse  reparations-,  service- og kommissionerings-opgaver både ombord og på værft. Derudover har du selvtillid til også at kaste dig ud i opgaver, som du ikke har prøvet før. Vi oplever stor efterspørgsel på vores assistance og har derfor behov for endnu flere dygtige rejsende medarbejdere.

Du vil spille en vigtig rolle inden for:

  • On-site supervision på værfter og værksteder i forbindelse med reparationsopgaver
  • Service og fejlfinding på udstyr som motor, gear og propelleranlæg
  • Reparation ombord
  • Medsejlads og supervision
  • Kommissionering af fremdrivningsanlæg
  • Tilstedeværelse og supervision ombord
  • Service, reparation og fejlfinding på Alphatronic fjernkontrol systemer

Efter endt job, skal du lave dokumenter og afrapportere. Du kan forvente ca. 160 rejsedage om året.

Vi forestiller os at du:
Har en relevant faglig uddannelse; måske er du skibsmontør eller maskinmester. Vi ser gerne at du har nogle års erfaring inden for faget samt sans for detaljer og kvalitet. Hvis du har praktisk erfaring inden for drift og vedligehold af 4-takts motorer, fremdrivningsanlæg og fjernkontrolsystemer eller andre automationssystemer er det et plus.

Du er fleksibel når det drejer sig om rejseplanlægning, for vi ved aldrig, om det er Skagen eller Singapore, der har brug for vores assistance.

For at løfte dine opgaver er du kvalitetsbevidst, serviceminded og i stand til at arbejde selvstændigt.

Da din nye arbejdsplads er global, er det et must at du har gode engelskkundskaber i såvel tale som skrift. Vi ser gerne, at du har erfaring i anvendelse af Microsoft Office pakken og bidrager til trivsel og et sundt arbejdsmiljø i vores team.

Velkommen til vores Superintendent team
Vi tilbyder:

  • Et udfordrende job i en dynamisk afdeling med 23 superintendents kollegaer, hvor det gode samarbejde og kollegaskab er i højsædet
  • Et internationalt miljø i en markedsledende virksomhed
  • Træning i virksomhedsspecifikke systemer
  • Løn baseret på kvalifikationer, samt en konkurrencedygtig pakke med personalegoder

Kom med på rejsen mod en CO2-neutral fremtid
Vi tilbyder dig muligheden for at forme morgendagens verden - uanset om du lige er startet, tager dine første karriereskridt efter eksamen eller leder efter den næste store karriereudfordring.

Hos MAN Energy Solutions fokuserer vi på mangfoldighed og lighed for at skabe en kreativ og inkluderende kultur. Vi tror på, at en mangfoldig arbejdsstyrke med en blanding af køn, nationaliteter og perspektiver vil drive innovation, kreativitet og produktivitet. Vi er engagerede i vores medarbejderes trivsel, og du får mulighed for at deltage i forskellige sociale aktiviteter fra yoga og fiskeri til kreative klubber.

Vi prioriterer work-life balance med mulighed for fleksible arbejdstider, hjemmekontor og mental trivsel herunder sundhedsforsikring og fokus på arbejdsklima. Her har du mulighed for vækst, udvikling og mentorskab. Hos MAN Energy Solutions kan du skabe, drive, bygge og være med til at forbedre innovative energiløsninger, samtidig med at du opnår dine personlige karrieremål.

Om MAN Energy Solutions

  • 250 års erfaring inden for avanceret teknologi
  • Vi leverer en unik portefølje af teknologier og muligheder inden for udvikling af motorer til brug på skibe og kraftværker over hele kloden
  • Vi arbejder ud fra mottoet "Future in The Making", fordi vi gør en dyd ud af at skabe bæredygtige løsninger og bidrager til en CO2-neutral økonomi
  • Vi har over 15.000 medarbejdere på verdensplan. I Danmark er vi 2.200 passionerede medarbejdere med mere end 40 nationaliteter
Man Energy Solutions
Niels Juels Vej 15
9900 Frederikshavn
Nordjylland
Danmark

Sådan ansøger du

Hvordan ansøger jeg?
Send din ansøgning inden søndag den 15. Oktober 2023. Vi afholder interviews i løbet af ansøgningsperioden. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Superintendent Engineers Søren Baggesen på telefon +45 29223802.
Mere information om MAN Energy Solutions kan findes på www.man-es.com.

MAN Energy Solutions opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge denne stilling.

Søg job

Send til en kollega

0.063