BORNHOLMSLINJEN søger nye 1. og 2. maskinmestre - Kombardo!
Kunne du tænke dig et job, hvor du i samarbejde med 1. maskinmesteren og/eller maskinchefen, spiller en afgørende rolle i at vedligeholde og optimere vores færger, så de er driftssikre og kan afgå til tiden? Og vil du være en del af et stærkt fagligt team, hvor sammenhold og engagement er vigtige elementer for, at vi sammen kan løfte opgaven? Så er det lige dig vi søger!
Vi tilbyder et job med frihed og fleksibilitet, hvor du arbejder i holddrift eller er mønstret alt efter skibstype med fx sammenhængende vagter af ca. 12-14 timers varighed (svarende til 11-12 vagter om måneden). Det betyder også, at du kan nyde godt af flere sammenhængende fridage.
Tiltørning sker i Rønne (på Bornholm).
Dine primære arbejdsopgaver omfatter følgende:
- Føre tilsyn med maskineriet på vores færger
- Drift og vedligeholdelse ombord
- Være arbejdsleder for internt og eksternt personale (som 1. mestre)
- At indgå i et dynamisk team, der løser de mangeartede og spændende opgaver, der vil forekomme på et passagerskib
MOLSLINJEN/BORNHOLMSLINJEN kan tilbyde dig:
- Et spændende og afvekslende arbejdsmiljø i Danmarks største færgerederi med store muligheder for faglig udvikling og udfordringer på tværs af vores mange linjer/lokationer og med spændende projekter med eksempelvis vores grønne omstilling
- En flad struktur, hvor vi har en uformel og humoristisk omgangstone
- En grundig oplæring hvor du stifter bekendtskab med virksomhedens systemer og forretningsgange
- Forplejning, frirejser samt andre medarbejderfordele
Vi lægger vægt på, at du:
- Har et sønæringsbevis, gerne som maskinmester af 1. grad, samt et gyldigt sundhedsbevis
- Har et godt humør og en positiv tilgang til arbejdet samt til vores gæster, som du møder ombord
- Har et gyldigt bevis for genopfriskning i grundlæggende søsikkerhed og brandbekæmpelse i skibe inkl. brandledelse, jf. A-koden, afsnit A-VI/1, paragraf 2, tabel A-VI/1-1, A-VI/1-2 og A-VI/3 STCW
- Taler dansk, som et myndighedskrav for at kunne vejlede og assistere vores passager
Løn gives i henhold til overenskomsten mellem Færgerederierne og Maskinmestrenes Forening.
Tiltrædelse: Der vil være tale om tiltrædelse snarest mulig. Vi indkalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.