23948sdkhjf
Del siden
Job

Odense Havn søger Commercial Manager!

Kunne du tænke dig at arbejde med rådgivende salg og projektsalg? Og har du salgsevner og samtidig mod på at gå en ekstra sømil for kunderne? Så er du måske vores nye kollega.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Bliv en del af fremtiden på Odense Havn

Er du dén, vi søger?

Kunne du tænke dig at arbejde med rådgivende salg og projektsalg? Og har du salgsevner og samtidig mod på at gå en ekstra sømil for kunderne? Så er du måske vores nye kollega.

Odense Havn er med 7,5 mio. kvadratmeter Danmarks største havn målt på areal. Vores geografiske placering midt i landet sammen med et enormt areal, vores enestående portalkran og nogle af verdens største produktionsfaciliteter for havvind, testcentre og heavy load kajer, giver os, og dig som commercial manager, nogle helt unikke faciliteter at tilbyde kunderne.

Om jobbet
I jobbet som commercial manager får du ansvar for egen kundeportefølje. Her er god kundepleje med henblik på rådgivende mersalg til eksisterende og nye kunder i højsædet. Det bliver din fornemmeste opgave at identificere og udvikle nye og eksisterende kunder. Du får ansvar for både egne kunder og projekter på havnen, dvs. alt fra granitskærver, grus, skrot og stålplader, der skal lastes eller losses til projektløft med enorme emner til f.eks. vindmølleindustrien, som udgør en stadig større del af Odense Havn.

Vi er et ambitiøst salgsteam på otte medarbejdere, der spænder fra commercial management, business development til salgskoordination og kommunikation/marketing. Du kommer til at arbejde tæt sammen med teamet om udvikling af forretningen, og derudover kommer du til at samarbejde på tværs i organisationen med vores kompetente teams inden for bl.a. drift og engineering i forhold til tilbudsgivning og eksekvering. Gode samarbejdsevner er derfor et must.

Stillingen har base på vores kontor i Munkebo.

Om dig
Vi søger en salgsprofil med en praktisk tilgang og erfaring med tilbudsgivning. Du kommer gerne fra en shipping- eller transportvirksomhed, men det er ikke et krav – det vigtigste er et kommercielt mindset. Derudover forventer vi, at du er:

  • God til at opbygge og pleje relationer
  • Empatisk og kan sætte dig i kundernes sted
  • En dygtig sælger og forhandler
  • Udadvendt med en positiv indstilling og et stærkt drive
  • Løsningsorienteret og har ”ja-hjelmen” på
  • Har sans for det rådgivende salg og god forretningsforståelse

Vi har tre fundamentale værdier i Odense Havn, som du skal kunne identificere dig med:

• Købmandskab – vi laver god forretning
• Ansvarlighed – det, der er værd at gøre, er værd at gøre godt
• Pionerånd – vilje og lyst er drivkraften

Vi tilbyder
Du får en afvekslende hverdag med engagerede kollegaer i en uformel organisation med en flad struktur og en stor ekstern kontaktflade med kunder og intern koordinering med organisationen. Vi er stolte af at score højt i vores trivselsmålinger og lægger meget vægt på et godt arbejdsklima, hvor der også er en god balance mellem arbejde og fritid.

Vi tilbyder derudover en attraktiv lønpakke ift. kvalifikationer og personalegoder som fri telefon og internet, sundheds- og tandforsikring samt pensions-, kantine- og frugtordning.

Vi rummer en verden i vækst
På baggrund af ambitiøse investeringer har vi udviklet os til et hotspot for højteknologisk energiudvikling, der både opfindes, produceres og testes på havnen, og inden længe får vi selskab af SDU’s robotcenter, der skal understøtte de store produktionsvirksomheder på havnen. Både på nationalt og internationalt plan kan vi konkurrere med enestående faciliteter for vores kunder, som primært beskæftiger sig med den grønne omstilling i blandt andet offshore vindmølleindustrien. Samtidig har Odense Havn en stærk CRS-profil, hvor vi går op i bl.a. at anvende genbrugsjord til nye udlejningsarealer og knust beton/tegl til at øge havnens bæreevne.

Vi er en virksomhed med et stærkt værdisæt og sammen har vi en vision om at være kundernes foretrukne industriklynge og logistikpartner, fordi vi har faciliteterne, pladsen, sikkerheden og ikke mindst knowhow til det – og du bliver en central del af vores vision.

Spørgsmål
Din chef bliver Salgschef Ole Haugsted Jørgensen, som kan kontaktes på telefon
308 309 18, hvis du vil vide mere.

Hvis det er noget for dig, så skynd at søge, da vi ønsker stillingen besat snarest og derfor indkalder løbende til samtale.

Tryk nedenfor på ”SØG STILLINGEN” og følg vejledningen.

Se, hvad Havnen kan! Odensehavn.dk
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Odense Havn
Kystvejen 100
5330 Munkebo
Danmark

Sådan ansøger du

Ansøg via den grønne knap herunder.

Søg job

Send til en kollega

0.063