23948sdkhjf
true

Overfartsleder

Overfartsleder til Sejerøbugtens færger
Oprettet
Ansøgningsfrist
4. januar 2023
Forventet start
1. marts 2023
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Sjælland
Søg job

Om jobbet

Kalundborg Kommune ejer og driver Sejerøbugtens Færger, som med Nekseløfærgen og Sejerøfærgen besejler Nekselø og Sejerø fra Havnsø.

Som overfartsleder er man overfor skibsrederen ansvarlig for at færgerne til enhver tid kan gennemføre overfarterne driftssikkert, økonomisk og opfylde alle de regler, der gælder for danske færger.

Stillingens indhold:

Kalundborg Kommune ser færgerne som mere, end blot et transportselskab, og ser gerne, at overfartslederen er aktiv i sine kontakter til øernes forskellige interessenter, og vil arbejde for at øge turismen og bosætningen på både Nekselø og Sejerø.

Overfartslederen skal styrke ledelsesstrukturen i rederiet i samarbejde med skibsrederen, chefskipperene på både Nekseløfærgen og Sejerøfærgen samt rederichefen.

Overfartslederen vil ikke skulle tage sejlvagter på færgerne, men udelukkende være daglige leder af rederiet. Det er derfor overfartslederen der har den daglige personaleledelse i samarbejde med rederichefen. Derudover vil overfartslederen bl.a. have følgende arbejdsområder:

  • Budgetansvar
  • Planlægge og afvikling af diverse udbud på færgeområdet
  • Stå for ansættelser af sejlende personale.
  • Sparring med chefskipperne og ledende maskinchef i forbindelse med planlægning og afvikling af dokninger af færgerne.
  • Planlægning og afvikling af personalemøder og MUS
  • Daglig personaleplanlægning ved sygemeldinger mv.
  • Administrative opgaver i forbindelse med bookingsystem, billetpriser og andre driftsopgaver.

Der er igangsat en proces med henblik på indkøb at nye el-færger, der skal erstatte de nuværende aldrende diesel-færger. Dette arbejde vi overfartslederen være en aktiv del af, i tæt samarbejde med kommunens øvrige administration.

Overfartslederen skal i samarbejde med havnefogeden, tilrettelægge opgaverne der løses på færgekontoret på Sejerø, hvor der er 2 deltidsansatte kontorassistenter.

Din profil 

Faglige kvalifikationer:

Det vil være ønskeligt, at den nye overfartsleder har en søfartsmæssig baggrund som enten skibsfører, sætteskipper, maskinmester, dual-purpose officer, eller erfaring fra rederiorganisation eller tilsvarende.

Det er samtidigt ønskeligt at overfartslederen har dokumenteret ledelseserfaring og er fortrolig med at lede en virksomhed, som et rederi i en kommune er. Det er vigtigt at du har kendskab til og forståelse for arbejdet i en kommunal organisation, ligesom du skal være indstillet på at tage en diplomuddannelse i ledelse, hvis du ikke allerede har taget den.

Personlige kvalifikationer:

Overfartslederen skal både være leder og udpræget samarbejdsmenneske, som kan træffe beslutninger og handle hurtigt, når dette påkræves.

Løn og ansættelsesvilkår 

Stillingen er en fuldtidsstilling, og der er et kontor på Havnsø Havn til overfartslederen. Derudover er der kontorarbejdspladser på færgekontoret på Sejerø, på Rådhuset i Kalundborg samt mulighed for hjemmearbejde. Overfartslederen tilrettelægger selv sin arbejdsdag.

Overfartslederen fastansættelse med en prøvetid på 3 måneder på overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation, lønnen forhandles ud fra kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rederichef Christian Sabber på christian.sabber@kalundborg.dk eller på mobil 30 57 87 40 eller fungerende overfartsleder Rune Bang Karstoft på mobil 72 36 64 28

Sådan ansøger du

Ansøgning 

Der er ansøgningsfrist den 4. januar 2023

Du bedes vedhæfte CV og uddannelsesbeviser til ansøgningen.

Der afholdes 1. samtale den 10. januar 2023 og 2. samtale den 23. januar 2023. Imellem de to samtaler er der indlagt et testforløb bestående af en elektronisk test med en opfølgningssamtale, som varetages af HR.

Vi regner med, at du kan tiltræde stillingen senest den 1. marts 2023.


Søg job



Kontaktinformation
Kalundborg Kommune

Kalundborg Kommune
Holbækvej 141B
4400 Kalundborg

Send til en kollega

0.112