23948sdkhjf
true

Speditør til Skandinavien i BHS Logistics Aarhus

Er du en holdspiller, og vil du med på holdet hos en af Danmarks førende familieejede Transportvirksomheder, hvor dynamisk vækst er baseret på sunde værdier? Vi søger den rette person, som kan bidrage til og sikre vores fortsatte vækst samt hæve niveauet på kvalitet og service overfor vores kunder i ind- og udland.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Jylland

BHS Logistics er på en spændende rejse med mange tiltag og projekter, hvilket betyder, at vi har brug for en dygtig ny medarbejder med hjertet på rette sted og værktøjskassen i orden. Vi har et fantastisk team af speditører, som er målrettede og som ønsker at gøre en forskel i en spændende og sjov hverdag. Og er du uddannet speditør, så vil vi have dig med ombord i denne stilling i vores Skandinavien-afdeling i Hasselager!

Det, vi tilbyder, er et tempofyldt miljø med udfordrende opgaver og høje ambitioner. Dette gør, at købmandskabet kommer til sin ret, så du kan udvikle dine muligheder, og dermed bidrage til din egen og vores fortsatte vækst.

Du skal forvente følgende arbejdsopgaver:

  • Speditionsopgaver på Norden
  • Kontakt til vognmænd, chauffører, kunder og samarbejdspartnere
  • Være en del af et stærkt team-arbejde i afdelingen, hvor vi arbejder tæt sammen og udvikler hinanden

Kvalifikationer, som vi ønsker, at du har, for at få succes i BHS...

  • Løsningsorienteret. Du arbejder og kæmper for optimale og omkostningsbevidste løsninger for kunderne. Vores motto er "Passion for solutions" - og du skal derfor altid søge efter den bedste løsning for kunderne. Og vores kunder er vilde med det, når du viser dem, at DU kan finde den bedste løsning til dem.
  • Overblik. Du har "mange biler i luften" på samme tid - og hver eneste bil skal du betragte som dit eget lille projekt. Er du passioneret og forstår at holde hovedet koldt i pressede situationer - så får du succes hos os! Herudover forventer vi også, at du besidder en forståelse for helheden i dine og dine kollegers arbejdsopgaver - vi arbejder som et team både lokalt og i hele Danmark!
  • Alt det, de andre også skriver. Du SKAL være uddannet speditør. Du taler og skriver engelsk. Du har et godt kendskab til IT, da vi i større og større grad digitaliserer vores arbejdsgange..... Ja, ja - det har du helt sikkert styr på - så i stedet for at bruge tid på at skrive dette - så send os din ansøgning om hvorfor det lige er DIG, som skal være en del af vores fede miljø!

Hvorfor skal du vælge BHS Logistics?

Det skal du fordi, at vi tilbyder dig at blive en del af et udfordrende og tempofyldt miljø, hvor du får meget ansvar og samtidig arbejder tæt sammen med resten af det fantastiske team. Dine kollegaer er passionerede og målrettede, og ønsker at gøre en forskel i hverdagen – en hverdag som også er sjov og spændende.

Arbejdsdagene er aldrig ens - og kan du lide at udfordre dig selv, og vise, at du har styr på dit speditør-arbejde, så er dette et drømmejob for dig! Du vil kunne udvikle dine muligheder og kompetencer - fx også gennem videreuddannelse, og bidrage til din egen og vores fortsatte vækst.

Du får naturligvis også god løn efter kvalifikationer, pension og sundhedssikring, sundhedsordning og fremragende kollegaer!

Sådan ansøger du

Har ovenstående vakt din interesse, og kunne du tænke dig at arbejde med spedition inden for Norden (enten har du erfaring med Norden ELLER kunne du tænke dig at lære det), så ser vi meget frem til at modtage din ansøgning i formularen herunder. Send den afsted hurtigst muligt - vi stopper processen, når den rigtige kandidat er fundet.

VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG

BHS Logistics A/S er en af de førende danske transportvirksomheder med omkring 300 ansatte fordelt på vores fire danske afdelinger.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Søren Vindfeldt
Tlf.: 8738 7422
Tlf.: 2948 5267

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt



Søg job



Kontaktinformation
BHS Logistics

BHS Logistics
Stormosevej 20
8361 Hasselager

Send til en kollega

0.088