23948sdkhjf
true

Erfaren Projektleder søges

Vi leder efter en dygtig projektleder, gerne med erfaring inden for Marinebranchen, der motiveres af selvstændige opgaver og som har et personligt drive til at skabe resultater.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Nordjylland > Frederikshavn Kommune

Stillingen er med fast kontor i Frederikshavn, hvor vi har vores egne produktionsfaciliteter, som omfatter et møbelsnedkeri og pladeværksted med topmoderne maskiner. På vores snedkerværksted producerer vi flere forskellige møbelserier i såvel standardstørrelser som specialstørrelser og specialdesigns. Vi varetager apteringen ombord på alle typer af skibe og platforme, nærmere beskrevet alt fra stålet til det færdige interiør. Herudover arbejder vi inden for skibsområdet med kulde-, varme-, lyd- og brandisolering.

 Vi har langvarige og loyale kunderelationer og leverer til de største værfter og rederier i Norden.

 I stillingen som Projektleder vil du få en udfordrende og spændende hverdag og med stor frihed til at præge dine opgaver. Du vil i det daglige referere til Regionsdirektøren, og sammen med det øvrige team vil I stå for at skabe vækst i Regionen.

Hovedopgaver og ansvarsområder:

  • Ansættelse og afskedigelse af timelønnet personale
  • Sikre forsvarlig projektstyring herunder planlægning, tidsregistrering mv.
  • Opfølgning af projekterne på pladsen, herunder koordinering med evt. formænd
  • Sikre at maskiner og værktøj er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og bedst egnet til opgaverne
  • Sikre at alt arbejde udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt og efter regler/vejledninger
  • Deltagelse i prisforhandling med leverandører og underentreprenører
  • Sikre at gældende forretningsgange, processer og bemyndigelsesregler overholdes
  • Være proaktiv/opsøgende ift. nye opgaver
  • Kontakt og salg til eksisterende samt potentielle kunder
  • Være en god ambassadør for Norisol og sikre at vores gode relation til kunden fastholdes og udbygges

 
Om dig
Du har erfaring fra lignende stillinger inden for marinebranchen og trives i et travlt miljø sammen med dygtige kolleger.

Din baggrund kunne være relevant erfaring fra et firma med teknisk isolering eller energioptimering, men det kunne også være en baggrund fra et tømrer-, ventilations- eller VVS-firma. Erfaring med projektledelse og styring af timelønnede er en nødvendighed.

Sproglige kompetencer er vigtige og du skal som minimum kunne flydende dansk og engelsk.

Herudover lægger vi vægt på, at du som person:

  • Kan arbejde meget selvstændigt, omhyggeligt og disciplineret, fra start til slut
  • Kan lide at arbejde under tidspres, og have mange bolde i luften samtidig, uden at tabe nogen
  • Kan arbejde struktureret med en udpræget grundighed
  • Drives af arbejdet med at lykkes, og opleve at kunderne vender tilbage med nye opgaver/ordrer
  • Er udadvendt og serviceorienteret
  • Er analytisk anlagt og god til at se forbedringsmuligheder
  • Har en fornuftig tilgang til problemløsning og er pragmatisk, så du kan få enderne til at mødes
  • Har gode kommunikationsevner
  • Motiveres ved arbejdet med at skabe en bedre hverdag for kollegerne
  • Er vant til at etablere og vedligeholde gode arbejdsrelationer
  • Er åben og imødekommende som person, og trives godt i et dynamisk miljø
  • Er indstillet på at fleksibilitet går begge veje
  • Bidrager til at fastholde Norisol-kulturen


Vi tilbyder

  • En spændende hverdag med opgaver, der spænder bredt - lige fra den daglige koordinering og samarbejde med projektlederne, til opdyrkning af nye kunder og relationer
  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job, som en del af et engageret og professionelt team
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Muligheder for spændende udfordringer i en virksomhed præget af forandringer og stor fremgang
  • Gode løn- og ansættelsesvilkår, som forhandles individuelt i forhold til dine kvalifikationer og erfaring

 

Sådan ansøger du

Ansøgning

 Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte Direktør Region Nord Vagner K. Jensen på +45 2525 9275.

Ansøgning og CV sendes til job@norisol.com hurtigst muligt.

 

Om Norisol

Norisol er en solid og velfungerende service- og entreprenørvirksomhed, som er en af Danmarks førende aktører inden for teknisk isolering, stillads og skibsaptering. Vi bidrager til høj værdiskabelse hos vores kunder gennem levering af konkurrencekraftige totalløsninger, som bl.a. reducerer energiforbruget og nedbringer den globale opvarmning.

Vores vigtigste ressource er vores specialuddannede og pålidelige medarbejdere. Hver dag gør de deres yderste for at imødekomme vores kunders forventninger, hvilket betyder at de fleste af vores kunderelationer og partnerskaber er langvarige.

Vi arbejder offshore og onshore inden for olie- og gasindustrien, på skibsværfter, raffinaderier og kraftværker. Endvidere for medicinalindustrien, levnedsmiddelindustrien og bygge- og anlægsbranchen.

 Norisol har afdelinger i hele Danmark og beskæftiger ca. 500 medarbejdere.

 



Søg job



Kontaktinformation
Norisol A/S

Norisol A/S
Langerak 85
9900 Frederikshavn

Send til en kollega

0.082