23948sdkhjf
true

Kalundborg Havn Søger Havneassistent/ Driftsassistent

Til Kalundborg Havn søges en havne-/driftsassistent, der med reference til driftschefen kan varetage den daglige drift af havnen i samarbejde med havnens øvrige medarbejdere.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Kalundborg Kommune > Sjælland

Jobbet:
Du vil sammen med to kollegaer arbejde i 3 ugers driftstørn, hvoraf en del af arbejdstiden kan være uden for normal arbejdstid og med weekendarbejde. Driftstørnen er p.t. løbende med vagtuge, projektuge og efterfølgende fridage.

Under driftsvagten koordinerer du skibsanløb og servicerer havnens kunder, varetager administrative opgaver samt indgår i havnens ISPS-vagt og beredskab.

Du vil blive tilknyttet egne arbejds- og ansvarsområder, hvor du er ansvarlig for tilknyttede budgetter i samråd med driftschefen og kollegaer.

Desuden agerer du synlig leder for en række af havnens medarbejdere samtidig med, at du dagligt er i tæt dialog med kunder, samarbejdspartnere og havnens øvrige aktører.

Din profil:
Der vil blive lagt vægt på, at du er udadvendt og besidder evnen til at samarbejde på alle niveauer samt har et naturligt overblik, som gør dig i stand til at håndtere mange forskellige arbejdsopgaver, også i pressede situationer. Du skal desuden kunne arbejde selvstændigt, kunne tage ansvar og træffe beslutninger inden for aftalte rammer. En professionel indstilling til dit arbejde og god arbejdsmoral forudsættes.

Stillingen indebærer projektarbejde og egne ansvarsområder. Det er derfor vigtigt, at du er vant til at formulere dig skriftligt, både på dansk og engelsk. Det er vigtigt, at du har IT-kendskab og evnen til at tilpasse dig nye systemer. Du har en maritim baggrund, eller en baggrund som mægler, speditør eller lignende. Du har et professionelt maritimt kendskab eller dokumenteret ledererfaring fra en lignende virksomhed.

Du tilbydes:

  • Ansættelse i en virksomhed i stærk udvikling
  • En uformel omgangstone
  • Gode arbejdsforhold
  • En stilling med mange afvekslende opgaver
  • Løn- og ansættelsesforhold efter kvalifikationer og iht. til overenskomst med
  • forhandlingsberettigede organisation
  • Attraktiv pensionsordning

Sådan ansøger du

Ansøgningsprocedure:
Vi ser frem til at høre fra dig.
Send din ansøgning og dit CV via den grønne knap herunder
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Jacob Laursen på telefonnr. +45 59 53 40 12.

Ansøgningsfrist:
Senest 29-02-2020
Samtaler holdes løbende indtil den rette kandidat er fundet.

Tiltrædelse snarest muligt.
Samtlige ansøgere vil løbende modtage svar pr. e-mail.

Efter endt ansættelsesproces vil alle modtagne personoplysninger blive slettet iht. reglerne i Persondataforordningen.

Om Kalundborg Havn:
Kalundborg Havn er en af Danmarks større erhvervshavne og er med en vanddybde på op til 15 meter hele Sjællands dybvandshavn. Kalundborg Havn er både lokalhavn for Vestsjællands industri og regionalhavn for hele Sjælland. Med en beliggenhed ud til Storebælt og tæt på dybvandsruten, der forbinder Østersøen og Nordsøen, er vi strategisk godt placeret og er inde i en stærk udvikling. Se mere om os på www.portofkalundborg.dk



Søg job



Kontaktinformation
Kalundborg Havn
Baltic Plads 23
4400 Kalundborg

Send til en kollega

0.125