23948sdkhjf
true

Vil du være med til at præge dansk søfart?

Har du lyst til at arbejde i tæt samarbejde med det maritime erhverv? Vil du være med til at sørge for at syn af skibe handler om sikkerhed og god service? Vil du være med til at skabe vækst? Så er du måske en af Søfartsstyrelsens nye skibsinspektører. Vi søger skibsinspektører med generel maritimfaglig baggrund, der kan arbejde med tilsyn, sikkerhed i organisationer, data og formidling – tjenestested Korsør eller Thyborøn.
Oprettet
Ansøgningsfrist
31. oktober 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Slagelse Kommune > Sjælland

Om stillingen

Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med varierende arbejdsopgaver, hvor hovedfokus er på en god kvalitet i opgaveløsningen. Dine opgaver spænder bredt og vil blandt andet omfatte:

  • teknisk tilsyn på skibe og auditering af besætninger og rederier
  • arbejde med rederier, borgere, den offentlige administration og ministerområdet vedrørende sikkerhed og lovgivning
  • Synsarbejde, der fremmer og understøtter en sikkerhedskultur om bord på skibe

Du får mulighed for at specialisere dig inden for forskellige fagområder med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i samarbejde med gode kollegaer.

Vi er en moderne og fleksibel arbejdsplads, der er kendetegnet ved et solidt bærende og praktiseret værdigrundlag. Vi lægger vægt på, at du er med til at tilrettelægge arbejdstid og opgavevaretagelse, så der også er plads til andet end arbejde.

Arbejdsstedet for hovedparten af stillingerne som ønskes besat vil være i Korsør.

Èn stilling søges besat til primært arbejdsområde i Nordjylland og med tjenestested i Thyborøn.

Om dig

Du kommer med et maritimt-teknisk fundament som enten maskinmester, ingeniør, fiskeskipper, dual officer eller navigatør.

Du har gerne en teknisk viden og erfaring med skibsfart eller fiskeri, og det er vigtigt, at du besidder følgende:

  • Er faglig stærk, serviceminded og fleksibel, når henvendelser fra kunder og brugere behandles
  • Kan agere rollemodel og kommunikere sikkerhed
  • Er god til at samarbejde og arbejde i teams

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse som skibsinspektør sker mellem Finansministeriet og den relevante organisation. Navigatører ansættes på individuel kontrakt. Udgangspunktet for lønnen som skibsinspektør vil årligt være kr. 470.000 inkl. pension.

Vil du vide mere?

Du kan få flere informationer om stillingerne ved at kontakte synchef Lars G. Nielsen på tlf. 72 19 60 66 eller synschef Martin John på tlf. 72 19 60 68. For generelle informationer om ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på tlf. 91 33 70 61.

Du kan også læse mere om os på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.sfs.dk.

 

Sådan ansøger du

Har du lyst til at søge?

Så send din ansøgning via nedenstående knap ”søg Job ”

Din ansøgning med CV og relevante eksamenspapirer skal være modtaget senest den 31. oktober 2019.

Søfartsstyrelsen er en attraktiv og moderne arbejdsplads, hvor der er et højt aktivitetsniveau, men også en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø. Hos os kommer du tæt på den maritime sektor. Se mere om at arbejde i Søfartsstyrelsen på vores hjemmeside http://jobisoefartsstyrelsen.dk/#job.

 



Søg job



Kontaktinformation
Søfartsstyrelsen
Fjordvænget 30
4220 Korsør

Send til en kollega

0.126