23948sdkhjf
true

Manager til Technical Services

Er du lederen, der kan motivere enhver medarbejder? Her behøver du ikke at være ekspert i totaktsmotorer. Det er i stedet vigtigt, at du brænder for at få det bedste ud af et team og har evnerne til at forløse dine medarbejderes potentiale.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Hovedstaden

Skab holdånd, motivation og arbejdsglæde 

I Technical Services i MAN PrimeServ Copenhagen leder du dit eget team af 12 kompetente teknikere, der leverer after sales support på over 20.000 totaktsmotorer verden rundt, 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Ved enhver teknisk udfordring, vores kunder skulle møde med totaktsmotorerne i deres skibe, træder vi til for at få det hele op at køre – og sejle – igen.

Som leder er du den centrale kulturbærer i teamet og ansvarlig for at udvikle et miljø, hvor vi løfter i flok og kontinuerligt udvikler os. Sammen med 2 lederkolleger er du også ansvarlig for at sikre den bedste service til vores kunder – fra første henvendelse til regningen er betalt.

”Teamet yder bedst, når de er topmotiverede, når de glæder sig til at komme på arbejde, og når de forlader kontoret igen med et smil, når dagen er omme. Det er her, du kommer ind i billedet,” siger Head of Technical Services Stig Holm.

Helt specifikt er du den, der:

  • leder teamet i det daglige med fokus på excellent kundeservice – blandt andet står du for allokering af teknikere til besvarelse af kundeforespørgsler og til udsendelse, så de kan løse problemerne on site
  • videreudvikler teamet for at sikre, at teamet har de rigtige evner og ressourcer – fx afholder du MUS og ansættelsessamtaler og sørger for intern træning og oplæring
  • briefer og debriefer teknikere før og efter udsendelse og følger op på servicerapporter, rejseudlæg og lignende for at få komplet overblik over hvert forløb
  • leder større løsningsprojekter, hvor du planlægger de længere forløb, er i kontakt med kunderne, laver tilbud, fakturerer etc.
  • videreudvikler vores after sales-processer og produkter
  • har ansvar for budgetter og KPI’er.

En stilling med plads til din egen ledelsesstil 

”Vi er suverænt verdens største eksperter på totaktsmotorer – der er ikke noget på en motor, som vi ikke har viden og ekspertise om. Det samme gælder dit team. Så du får et stærkt hold at værne om, og du får lov at træne og lede dem, som du ser bedst,” siger Stig.

Erfaren leder med et hav af teknisk viden 

Med et evigt fokus på at skabe glæde hos både kunder og medarbejdere evner du at skabe et arbejdsmiljø, der emmer af professionalisme, kundeservice og holdånd. Du har desuden et kommercielt blik, som driver dig til at videreudvikle vores processer og forretning. Delegering og koordinering af opgaver ligger dig naturligt, og du formår effektivt at håndtere daglig drift og ledelse på en og samme gang.

Derudover har du:

  • 3+ års ledelseserfaring
  • en baggrund inden for skibs- eller søfartsindustrien, måske som ship/vessel manager, ingeniør eller maskinmester
  • gode kommunikationsevner på engelsk
  • mulighed for at rejse op til 30 dage om året for at mødes med kunder og kolleger verden rundt.

MAN i København 

Vores danske hovedkontor ligger ud til vandet i Københavns Sydhavn, hvor vi er ca. 1.400 gode kolleger. Her har vi blandt andet vores R&D-center – fyldt med tekniske kapaciteter i topklasse inden for udvikling af innovative motorer til brug på skibe og i kraftværker over hele kloden. På 2-taktsområdet er vi uden sammenligning verdens førende videnscenter. I København ligger også vores største after sales-servicecenter (PrimeServ, hvor du får base), vores store IT-afdeling og en lang række stabsfunktioner.

Vi tilbyder

MAN tilbyder selvfølgelig en konkurrencedygtig lønpakke med pension. Derudover har vi en række andre tilbud til medarbejderne. De omfatter blandt andet:

  • kritisk sygdomsforsikring, adgang til fysioterapi m.m.
  • massageordning
  • gode kantineforhold
  • et væld af medarbejderklubber og -foreninger, der dækker alt fra sport til kunst
  • rabatklubber
  • stor fleksibilitet, så du kan få din hverdag til at hænge sammen.

 

Sådan ansøger du

Kontakt og ansøgning

Søg venligst jobbet via vores hjemmeside. Her skal du være opmærksom på, at du finder de danske job ved at trykke på fanebladet ”Job vacancies in Denmark” til højre for ”MAN Job Market”. Vi indkalder til samtaler løbende, men venter selvfølgelig gerne på den rette medarbejder. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Technical Services Stig Holm på +45 21 72 69 81.

 

MAN Energy Solutions er verdens førende leverandør af dieselmotorer og turbomaskineri. Faktisk er halvdelen af alle varer, der transporteres globalt, bragt fremad ved hjælp af en motor, vi har udviklet. Vores position er resultatet af 250 års arbejde på hele tiden at blive bedre. Vi er drevet af en stor begejstring for teknik. Vi elsker udfordringer, men endnu mere elsker vi arbejdet med at finde løsninger. Det må gerne være både svært og krævende, og det er aldrig kedeligt. Vores helt store fokus er at nedbringe den globale skibsfarts CO2-udslip. Det gør vi ved at udtænke og udvikle state-of-the-art maskiner og systemer, der kan anvende alternative og renere brændselsformer. MAN Energy Solutions har ca. 14.000 medarbejdere fordelt på 120 kontorer over hele kloden. I Danmark er vi ca. 2.100



Søg job



Kontaktinformation
Man Energy Solution
Teglholmsgade 41
2450 København SV

Send til en kollega

0.113