23948sdkhjf
true

Vil du være med til at optimere sejladssikkerheden i Danmark?

Kan du bringe dine maritime kompetencer i spil til gavn for sejladssikkerheden i de danske farvande, når du bliver kontaktet af borgere eller andre myndigheder om hændelser til søs? Er du god til at prioritere din tid og dine opgaver, og går du til opgaverne med et positivt og fleksibelt mindset, så er det dig, som vi har brug for!
Oprettet
Ansøgningsfrist
5. august 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Slagelse Kommune > Sjælland

Om jobbet

Vi søger en medarbejder til sektionen ”Operationer”, som beskæftiger sig med drift af afmærkningen i de Danske Farvande samt udsendelse af MSI (Maritime Safety Information). Sektionen er en del af Søfartsstyrelsens afdeling ”Sikre Farvande” og består af 5 medarbejdere på kontoret og 26 sejlende medarbejdere.

Vi driver Søfartsstyrelsens Inspektionsskib POUL LØWENØRN, som beskæftiger sig med inspektion og vedligehold af sømærker og søfyr samt søopmåling. Vi driver i samarbejde med skibets besætning al planlægning vedrørende vedligehold af afmærkning og skibets drift herunder ISM, ISO, sejlplan, dokninger, kurser m.v.

Vi modtager og håndterer henvendelser fra borgere og andre myndigheder om hændelser til søs i relation til sejlads i de danske farvande. Opretholdelsen af sejladssikkerheden står helt centralt for os. Vi har derfor altid en døgnvagt på telefonen, og denne ordning vil du blive en del af. Dine sager vil oftest skulle løses i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere (eks. Forsvaret og Geodatastyrelsen) samt de øvrige sektioner i afdelingen.

Om dig

Du har en relevant maritim uddannelse, fx skibsfører eller dual skibschef - gerne suppleret med anden videregående uddannelse. Du skal evne at samarbejde med mange faggrænser og sikre et højt niveau i opgaveløsningen. Vi forventer, at du er fagligt velfunderet. Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • har gode kommunikative evner og formår at servicere alle typer henvendelser professionelt
  • kan udtrykke dig skriftligt på både dansk og engelsk
  • kan arbejde på tværs af fagområder
  • arbejder udpræget selvkørende og fleksibelt
  • er serviceorienteret og holder humøret højt
  • er empatisk og bidrager til et positivt arbejdsmiljø.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring som eksempelvis nautisk inspektør i et rederi.

Om os

I Søfartsstyrelsen arbejder vi for, at Danmark fortsat udvikler sig som en førende søfartsnation, der sætter retning for fremtidens kvalitetsskibsfart. Hos os bliver du en del af Det Blå Danmark.

Vi tilbyder en krævende stilling, som stiller krav til dine samarbejdsevner, men som samtidig giver dig muligheden for et bredt kendskab til Søfartsstyrelsens mange opgaver. Som arbejdsplads er Søfartsstyrelsen fleksibel og uformel med afvekslende dage og gode kolleger.

 

Kontakt

Har du spørgsmål om stillingen eller Søfartsstyrelsen generelt, er du velkommen til at kontakte sektionschef Ulla Bjørndal Møller på telefon 91 37 63 53.

For yderligere oplysninger om personaleforhold kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på telefon 91 33 70 61.

Du kan også læse mere på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.sfs.dk

Sådan ansøger du

Om ansættelsen

Lyder det som noget for dig? Så klik på ”Søg stilling” nederst i annoncen eller søg via vores hjemmeside: http://jobisoefartsstyrelsen.dk.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse senest 1. oktober 2019, og du ansættes efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Arbejdsstedet er placeret i Korsør.  

Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest mandag den 5. august 2019 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 32, 33 og 34 2019.



Søg job



Kontaktinformation
Søfartsstyrelsen
Fjordvænget 30
4220 Korsør

Send til en kollega

0.134