Søfartsstyrelsen

Medarbejder med maritim baggrund og en analytisk tilgang til opgaverne søges til Søfartsstyrelsen

Har du mod på at arbejde i spændingsfeltet mellem maritim faglighed, myndighed, analyse og formidling?
Oprettet
Ansøgningsfrist
12. august 2018
Forventet start
1. oktober 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Slagelse Kommune > Sjælland

Om jobbet 

Vi søger en medarbejder til sektionen ”Navigation og Information”, som beskæftiger sig med regulering af afmærkning til søs, regulering af- og tilsyn med lodsområdet, nautisk sagsbehandling af eksempelvis hændelser til søs og tilladelse til aktiviteter på havet. Sektionen er en del af Søfartsstyrelsens afdeling ”Sikre Farvande” og består af syv medarbejdere. 
 
Vores arbejde er præget af mange forskellige faglige opgaver, der skal håndteres rettidigt. For mange af opgavernes vedkommende er der tale om problemstillinger, som kræves løst i samarbejde med mange interessenter.  
 
Dit sagsområde vil spænde vidt – men der vil være en vægtning af de mere komplekse og tværfaglige sager, som stiller krav om dybere analyser eller udarbejdelsen af beslutningsoplæg. Dine sager vil knytte sig til sektionens myndighedsopgaver på lodsområdet samt i kyststatsdomænet i øvrigt. 
 
Dine sager vil oftest skulle løses i samarbejde med sektionens øvrige medarbejdere eller Søfartsstyrelsens andre afdelinger, andre styrelser eller eksterne interessenter. Dette kræver, at du evner at samarbejde og dygtigt formidler dit stof. 

 
Om dig 


Du har en maritim baggrund suppleret med en relevant akademisk uddannelse. Du kan også have en baggrund som søofficer med erfaring som navigatør til søs. Eller måske noget tredje, der matcher et job i et spændingsfelt mellem maritim faglighed, myndighed, analyse og formidling.  
 
Vi forventer at du: 

  • kan strukturere og formidle kompliceret stof i et klart sprog 
  • kan arbejde på tværs af fagområder og evner at sætte dig hurtigt ind i nye områder 
  • arbejder udpræget selvkørende og fleksibelt 
  • er serviceorienteret og holder humøret højt  
  • er empatisk og bidrager til et positivt arbejdsmiljø 
     

Om os 
I Søfartsstyrelsen arbejder vi for, at Danmark fortsat udvikler sig som en førende søfartsnation, der sætter retning for fremtidens kvalitetsskibsfart. Hos os bliver du en del af Det Blå Danmark. 
 
Vi tilbyder en spændende stilling, som stiller krav til dine samarbejdsevner, men som samtidig giver dig muligheden for et bredt kendskab til Søfartsstyrelsens mange opgaver. Som arbejdsplads er Søfartsstyrelsen fleksibel og uformel med afvekslende dage og gode kolleger. 
 
Om ansættelsen 
Lyder det som noget for dig? Så klik på ”Søg stilling” nederst i annoncen eller søg via vores hjemmeside: http://jobisoefartsstyrelsen.dk. 
 
Der er tale om en fast fuldtidsstilling, og alt afhængig af erfaring bliver du ansat som fuldmægtig eller konsulent efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet.  
 
Vi ønsker tiltrædelse pr. 1. oktober 2018.  
 
Bemærk venligst at arbejdspladsen vil være placeret i Korsør, men der må forventes hyppige besøg til afdelingen i Valby, da mange af dine samarbejdspartnere er placeret der. Søfartsstyrelsen forventes at være samlet i Korsør medio 2019. 
 
Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest søndag den 12. august 2018 kl. 12.00. 
 
Vi forventer at afholde første samtale runde i uge 33 2018. 
 
Kontakt 
Har du spørgsmål om stillingen eller Søfartsstyrelsen generelt, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jens-Christian Hedegaard Holm på telefon 72 19 60 72. For yderligere oplysninger om personaleforhold kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på telefon 91 33 70 61. Du kan også læse mere på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.sfs.dk 

Sådan ansøger du

Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
Søfartsstyrelsen
Fjordvænget 30
4220 Korsør

Send til en kollega

0.123