Bestemmelse af sikkerhedsfaktor af stinkskabe ved brug af sporgas
I alt DKK 5.900 ekskl. moms
Lær at måle stinkskabes sikkerhedsfaktor med sporgas efter DS 457
Vil du have kompetencerne til at verificere stinkskabes sikkerhedsfaktor via sporgasmålinger i overensstemmelse med Stinkskabsnormen DS 457? På dette intensive specialkursus bliver du klædt på til at udføre opgaven selvstændigt.
I mange laboratorier er det et krav, at stinkskabenes sikkerhed dokumenteres med sporgasmålinger. På kurset får du både den teoretiske ballast og de praktiske færdigheder, der skal til for at måle og bestemme sikkerhedsfaktoren på eksisterende stinkskabe i forskellige laboratoriemiljøer.
Udvid din rådgivning
Udover selve måleteknikken dykker vi ned i stinkskabets optimale geometri, indretning af laboratoriet og god laboratoriepraksis. Det giver dig en solid tillægsviden, som du kan bruge til at rådgive og vejlede dine kunder eller kolleger endnu bedre.