Gulvvarme
I alt DKK 4.290 ekskl. moms
Få styr på både reglerne, teorien og det praktiske - en lærerig kursusdag om planlægning og udførelse af gulvvarmeanlæg i mindre bygninger.
Det er kursets formål at sætte dig i stand til at planlægge og udføre gulvvarmeanlæg – både med hensyn til teknik, funktion. Det er også målet at give dig den nødvendige viden og baggrund således at du kan opfylde de relevante krav i bl.a. i bygningsreglementet. Vi gennemgår bl.a. de forskellige forhold, der er væsentlige for, at det færdige gulvvarmeanlæg vil fungere optimalt og opfylde bestemmelserne i bl.a. bygningsreglementet.
Kurset er specielt udviklet til og tilrettelagt for gulvvarmeinstallatører, VVS-installatører, typehusfabrikanter og teknikere hos varmeforsyningsselskaber.
Udbytte
- Kendskab til de lovmæssige forhold, der skal opfyldes ved installation af gulvvarme - bl.a. de nye krav i bygningsreglementet
- Grundlag for at kunne vælge gulvvarmeløsninger, der opfylder kravene til komfort
- Grundlag for at kunne vælge materialer og konstruktionsløsninger
- Kendskab til forskellige måder at regulere gulvvarmeanlæg på.
Kurset vil være en kombination af teoretisk gennemgang og mindre øvelser.
Underviser
Leon Buhl er ingeniør i divisionen Energi og Klima på Teknologisk Institut. Han har mere end 25 års erfaring med systemer og problemløsning inden for hele VVS-området. Leon Buhl har desuden en omfattende erfaring som kursusleder i forbindelse med efteruddannelse inden for vand, varme og installation.