23948sdkhjf

Har du en forflytningsvejleder i hjertet??

I alt DKK 4.950 ekskl. moms
Undervisningsregion
Danmark > Sjælland > Sorø Kommune
Periode(r)
17. april 2023

20. april 2023
9. maj 2023

10. maj 2023

Vores forflytningsvejlederuddannelse giver medarbejderne på plejecentre, i hjemmeplejen, på træningsområdet samt pædagogiske institutioner muligheden for at arbejde med de grundlæggende principper indenfor forflytning.

Igennem forflytningsvejlederuddannelsen får kursisterne lov til at arbejde med produkt- og aktivitetsanalyse af udvalgte hjælpemidler – fra de små som sengebånd og antiskrid til de større som f.eks. manuelle glide-/vendesystemer.

Vi arbejder også med videoanalyse i forhold til det naturlige bevægemønster samt analysering af arbejdsteknik. Derudover arbejdes der med case-baserede øvelser i forhold til konkrete forflytninger, men også med kursisten i rollen som formidler, observatør og instruktør. Gennem faglig sparring, gruppearbejde og refleksion over egen praksis introduceres kursisten til risikovurdering, lovgivning og videre arbejde med forflytning i egen organisation.

Imellem de 2 moduler vil kursisten få en hjemmeopgave, hvor de skal blive klogere på, hvordan den lokale forflytningsorganisation er opbygget. Derudover skal kursisten finde en case med en konkret forflytningsproblematik og lave en risikovurdering af denne.

Efter endt uddannelse kan den nybagte forflytningsvejleder:

vejlede og formidle viden til kollegaer
analysere bevægemønstre og ressourcer hos borgeren.
analysere arbejdsbevægelser hos kollegaer.
kunne risikovurdere en forflytning.
kunne matche borgers funktionsniveau med hjælpemiddel og personhjælp.
Desuden vil han/hun:

have kendskab til et udvalg af forflytningshjælpemidler.
kende til lovgivning på forflytningsområdet.
kende til steder hvor yderligere viden på forflytningsområdet kan hentes.
Pris:

4950,-  ex. moms, inkl. materialer

Dato og sted for uddannelsen :

Se “Kommende begivenheder” i under tilmelding til uddannelsen
Undervisere:

Dorte Vennerstrøm, fysioterapeut og konsulent hos

Brehms Spilerdug.


Helle Buggeskov, ergoterapeut og konsulent hos Brehms Spilerdug.
Nanna Westby, fysioterapeut og konsulent hos Brehms Spilerdug.
Tidligere deltagere har udtalt: 

”Jeg er bedre rustet til at: risikovurdere, give feedback, opdatere viden via hjemmesider og finde inspiration til hjælpemidler”

”Det har været en god mulighed for faglig sparring, da der har været et godt niveau. Længden og tidspunktet har været godt. Tak for en god varieret forflytningsvejlederuddannelse. Godt samarbejde mellem underviserne”

”Forflytningsvejlederuddannelsen er præget af højt pædagogisk niveau – Top! – og skønt overskud der faciliterer til refleksion”

”Super god forflytningsvejlederuddannelse med nogle gode lærere. Godt flow, god energi, gode rammer og godt humør. Dejlig afslappende atmosfære.”

Undervisningsadresse

Sorø

Send til en kollega

0.156