Når du har gennemført modulet, er du i stand til at forstå og håndtere styringsparadigmernes landkort og bureaukratiets funktion i krydsfeltet mellem politik, strategi, drift og borger/bruger.
Du bliver bedre til at:
- Indgå i samarbejder om implementering af styringsredskaber
- Formidle viden om styringsforhold
- Håndtere komplekse styringsmæssige udfordringer
Modulet inddrager teorier og tekster om den offentlige sektor i forandring, politologi og styringsparadigmer, og du arbejder med og analyserer din organisation.
Du arbejder med:
- Moderniseringsstrategier
- Konkurrenceudsættelse og markedsgørelse
- Demokrati, borger-brugerstyring
- Centralisering/decentralisering og værktøjer forbundet hermed
- Politisk-administrativ ledelse i skiftende styringsrationaler
- Profession og etik
- Samspil og konflikt mellem forskellige styringsparadigmer
Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration er for dig, der arbejder med, eller har lyst til at arbejde med, forvaltning og administration i den offentlige sektor.
Der vil være en dynamisk vekselvirkning mellem oplæg, dialog, refleksion og behandling af deltagernes samt underviserens konkrete cases.
For at blive optaget på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration skal du have:
- En relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU)
- Mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse
Ansøgere med andre og tilsvarende forudsætninger kan optages på baggrund af en realkompetencevurdering. Læs om realkompetencevurdering.