GOC – General Operator's Certificate (GMDSS)
I alt DKK 14.800 ekskl. moms
Radiokommunikation og sikkerhed til søs
GOC-kurset (General Operator's Certificate) giver deltagerne den nødvendige teoretiske viden og praktiske erfaring til at betjene GMDSS-radioudstyr (Global Maritime Distress and Safety System) om bord på skibe.
Kurset har fokus på sikker og korrekt radiokommunikation, herunder nød-, il- og sikkerhedskommunikation samt anvendelse af de internationale procedurer og kommunikationssystemer, der indgår i GMDSS.
Undervisningen kombinerer teori med omfattende praktiske øvelser i vores Transas GMDSS-simulator, hvor deltagerne træner realistiske kommunikationssituationer og lærer at betjene de forskellige radiosystemer.
Kursusindhold
Kurset omfatter blandt andet:
- GMDSS: Systemets opbygning, funktioner og internationale procedurer.
- VHF-radiokommunikation: Betjening, radiotelefoni, frekvenser og kommunikationsprocedurer.
- Digital Selective Calling (DSC): Nød-, il-, sikkerheds- og rutineopkald via VHF, MF og HF.
- Inmarsat-C og Iridium: Satellitbaseret maritim kommunikation og GMDSS-tjenester.
- MF/HF-radiokommunikation: Radiotelefoni, DSC og radiotelex.
- NAVTEX: Modtagelse og håndtering af maritime sikkerhedsinformationer.
- EPIRB og SART: Nødpejlesendere og udstyr til eftersøgnings- og redningsoperationer.
- Nødkommunikation og SAR: Internationale nødprocedurer og anvendelse af IAMSAR-manualen.
- Internationale regler og publikationer: Anvendelse af relevante GMDSS-regler, ALRS og øvrige opslagsværker.
Praktisk undervisning
En væsentlig del af kurset foregår som praktiske øvelser i vores GMDSS-simulator, hvor deltagerne arbejder med de forskellige kommunikationssystemer og gennemfører realistiske opkald og nødscenarier.
Der gennemføres desuden DSC-testopkald på en Sailor 6000-radiostation, så deltagerne får erfaring med betjening af rigtigt radioudstyr.
Eksamen og certifikat
Kurset afsluttes med en mundtlig og praktisk GOC-prøve med ekstern censor.
Ved bestået prøve registreres resultatet hos Søfartsstyrelsen, hvorefter deltageren kan ansøge om udstedelse af sit GOC-certifikat (General Operator's Certificate).
NB: Der er ikke undervisning i weekenden
Genopfriskning
Hvis du står i en situation, hvor du skal genopfriske dit GOC, så kan vi vejlede og finde den helt rigtige løsning for dig.
Du skal bare henvende dig til Marstal Navigationsskole på mail; kursus@marnav.dk