23948sdkhjf

Netværk for fabrikschefer

Tilbydes
Udløber
8. oktober 2022

Er du fabriksansvarlig, og arbejder du med drift på et strategisk og taktisk niveau? Trænger du til at blive beriget og udfordret i din rolle af andre ligesindede? Kom med i DI's netværk for fabrikschefer, hvor du bliver en del af et professionelt fællesskab, der sætter dine konkrete opgaver i centrum.

Vi hjælper hinanden med at lykkes professionelt
Som fabrikschef i en virksomhed står du ofte alene, når vigtige beslutninger skal træffes samtidig med at du kontinuerligt skal udbygge dine faglige kompetencer og indsigter. I Dansk Industri tilbyder vi et fagligt netværk, som skaber et fortroligt forum, hvor netværksmedlemmerne kan imødegå udfordringer, løse problemer og se mulighederne sammen igennem erfaringsudveksling på et højt og professionelt niveau.

Du får inspiration og ny viden til dit arbejde
I netværksgruppen arbejdes der med aktuelle trends og tendenser for at bevare aktualiteten. Temaerne, der behandles i netværket varierer og fastsættes af medlemmerne i netværket i tæt samarbejde med netværksfacilitatoren. På møderne sparrer netværksmedlemmerne på konkrete udfordringer. Derudover, tilbyder DI en digital platform, som gør det muligt for netværksmedlemmerne at sparre imellem møderne.

Eksempler på temaer:

  • Produktionstilpasninger
  • Effektiviseringer
  • Produktionsoptimering
  • Forandringsledelse
  • Bonus- og akkordsystemer
  • Overenskomster
  • Udvikling og motivering af medarbejdere

Sådan foregår det
Netværksmøderne faciliteres af en kompetent chefkonsulent fra DI, som har et bredt fagligt kendskab til produktion. Det er facilitatorens opgave at sikre stabile rammer for netværkets møder og give kvalificeret med- og modspil, for at netværket skaber viden og værdi for medlemmerne. Der afholdes fire møder om året i netværket, og møderne afholdes på skift hos netværkets medlemmer. Netværket har også en stærk social dimension, hvorfor alle møder afsluttes med en middag på en nærliggende restaurant.

Regional opdeling
I Dansk Industri er de faglige netværk regionalt opdelt, således at du har mulighed for at vælge et netværk, der mødes i dit nærområde.

Netværk for fabrikschefer har mulighed for deltagelse i følgende områder:

Fyn/Sydjylland
Midt-/Nordjylland

Læs mere på DI's hjemmeside.




Udbyder
DI - Ledelse og Virksomhedsudvikling

DI - Ledelse og Virksomhedsudvikling
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark

Telefon: +45 3377 3377


Se hjemmeside
Se flere kompetencer
Se hele profilen
Kontakt udbyder

Send til en kollega

0.377