23948sdkhjf
Del siden
Tilbydes

Rådgivning om medicinsk ilt

Udløber
27. maj 2024

Som leverandør af medicinkister til skibsbrug, er vi hos SEACAT - Schmeding i stand til at rådgive dig om indkøb og opbevaring af medicinsk ilt.  

Medicinsk ilt (oxygen) er en livsvigtig gas, som bruges til sygepleje i både akutte og rutineprægede sammenhænge. Det er derfor også et lovkrav, at de fleste fartøjer medbringer medicinsk ilt i flasker.

Medicinsk ilt er et receptfrit lægemiddel, men der stilles visse krav til transport og opbevaring
af ilten. SEACAT - Schmeding leverer medicinsk ilt til skibe over hele verden.

Det er et lovkrav i de danske medicinkister type A og B, at skibet skal have et såkaldt mobilt genoplivningsudstyr. I en B kiste skal man så have 2 x 2 ltr medicinsk ilt. I en A kiste skal
man have yderligere 20 ltr ilt. 

Flaskerne fås som enten pin index eller bull nose gevind.

På grund af den sprængfare, der er forbundet med transport og opbevaring af medicinsk ilt, stilles der flere krav til indretningen af skibene og særligt opbevaringen af flaskerne. Vi har mulighed for at levere medicinsk ilt med kort varsel over hele verden. 

Medicinsk ilt bruges på skibene især til akutte tilfælde af smerter og ulykker.

Mobilt genoplivningsudstyr
Det mobile genoplivningsudstyr består af en iltflaske monteret med reduktionsventil, flowregulator, ventilationspose med voksenmaske og tilhørende slanger. Flowregulatoren skal som minimum kunne dosere iltmængden i intervallet fra 0-15 liter ilt per minut.

Hvis man anvender iltflasker med pin-system, skal der forefindes ekstra pakninger i reserve. Derudover skal der være en tungeholder og et mekanisk sug med tilhørende sugekateter og et reservoir. Suget skal kunne fungere uden anvendelse af iltflasken.

Udstyret leveres sammen med en overskuelig betjeningsvejledning og en behandlingsvejledning for førstehjælp ved hjertestop. Det mobile genoplivningsudstyr skal være samlet og klart til brug i en enhed, der let kan transporteres.

SEACAT - Schmeding Scandinavia Ltd., ApS
Østre Havnevej 31
5700 Svendborg
Svendborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26751446
P nummer: 1009280371

Kontaktperson

EKM
Eva Kristina Mikkelsen
+45 20834428 Ekm@1-30.dk

Send til en kollega

0.047