23948sdkhjf

Hold støjen ude med nye vinduer

Tilbydes
Udløber
1. november 2021

Over 100.000 boliger i Danmark er belastet af så kraftig støj, at det er sundhedsskadeligt for beboerne. Nye vinduer kan reducere støjens indtrængen i boligen, og for de meget støjplagede findes der særlige løsninger.

Det behøver ikke kun være for energiregningens skyld, at man skifter de gamle vinduer ud med nye. Hvis en bolig er støjplaget, kan nye vinduer med støjreducerende egenskaber give et løft til komforten i boligen.

Nye vinduer isolerer bedre mod støj
De fleste vil mærke en forbedring på støjniveauet alene ved at skifte de gamle vinduer ud med nye, DVV-mærkede vinduer.

Den ambitiøse og intensive produktudvikling, som vinduesproducenterne tilsluttet den danske certificeringsordning, DVV, har foretaget indenfor de seneste 10 år, har nemlig ikke kun betydning for hvor meget varme, vinduerne slipper ud, men også for, hvor meget lyd, der kommer ind. Det skyldes, at flere tætningsplaner og flere glaslag i ruderne, som det for eksempel er tilfældet med energivinduer, også er med til at holde støjen ude.

Særlige støjreducerende løsninger er bedst
Til boliger, som ligger på særligt støjplagede adresser, findes der yderligere muligheder for at mindske støjens indtrængen. Her bør man spørge leverandøren om særligt støjreducerende vinduesløsninger.

Blandt andet vil en særlig støjrude med tre lag glas i forskellig tykkelse virke mere støjreducerende end en almindelig trelagsrude lige som et ekstra tætningsplan giver bedre lydisolering.

For ældre ejendomme med klassiske trævinduer kan forsatsvinduer være en løsning, som ikke ændrer på ejendommens udtryk, men forbedrer lydforholdene inden døre.

Der findes med andre ord ikke én, men flere forskellige løsninger for at reducere støjen ved hjælp af vinduerne. Både i forhold til de elementer, vinduerne består af, men også i forhold til det design og den arkitektur, som vinduerne skal passe til.

Ti gode grunde til at skifte til nye, DVV-mærkede vinduer:

  • Få et bedre indeklima

  • Få mere dagslys ind i boligen

  • Skift vinduer for klimaets skyld

  • Genopret husets arkitektur

  • Gør indbrudstyvens arbejde besværligt

  • Hold støjen ude

  • Nye vinduer er bæredygtige

  • Skift vinduer for pengenes skyld

  • Nye vinduer har lang levetid

  • Skift til vinduer med høj kvalitet og garanti




Udbyder
Vinduesindustrien
Inge Lehmanns Gade 10, 5
8000 Aarhus C
Danmark

Elisabeth Lykke Nielsen
Telefon: +45 31902090

Se flere kompetencer
Se hele profilen
Kontakt udbyder

Send til en kollega

0.125