
Steffca A/S er en handels- og produktionsvirksomhed, der har specialiseret sig i pakninger, svejse- og brandbeskyttelsesafdækninger og isoleringspuder.
Produktprogammet består bl.a. af:
- Brændeovnspakninger
- Kedelpakninger
- Isoleringsbånd og -klæde
- Maskinpakninger
- Lim og ovnkitprodukter
- Isocare isoleringspuder
Vores betydelige lagerbeholdning og maskinkapacitet gør, at vores kunder aldrig går forgæves, når der er behov for en her og nu leverance, eller hvis man har brug for en skræddersyet pakningsløsning. På vores CNC-styrede skæremaskiner, stansemaskiner og presser producerer vi enkle pakninger såvel som meget komplekse pakninger i materialer som NBR, SBR, EPDM, CR, gummikork, højtryksplader, grafitplader, cellegummi, silikone, viton, polyuretan, vulkollan, polyethylen, nylon, glasklæde, keramisk papir, glasnålefilt, PTFE. Materialevalget er altid nøje afstemt med pakningens placering.
Steffca’s højtemperaturklæde og svejseafdækninger leveres ligeledes i en række varianter med forskellige egenskaber.
Isocare isoleringspuder anvendes til isolering af flanger, ventiler, pumper m.m. til steder, hvor sædvanlig kappeisolering er vanskelig at anvende, f.eks. i varmecentraler, produktionslokaler og forsyningsinstallationer. Steffca udarbejder ved opmåling en energiberegning på uisolerede enheder. Beregningen påviser energitabet før og efter isolering af enhederne, og opmålingen er samtidig grundlaget for tegninger af de isoleringspuder, som syes specielt til de pågældende enheder.
Steffca’s produktsortiment anvendes inden for brancher som f.eks. kemisk procesindustri, fødevareindustri, kraftværker, varmeværker, rederier, maskinindustri, offshore industri og mange andre steder.
Steffca’s målsætning er:
Højt serviceniveau – høj kvalitet – hurtig levering
Læs mere om vores produkter på
www.steffca.dk
eller kontakt os på tlf.: 65 31 31 02.