
RENOVER prisen hylder de bedste renoveringsprojekter. Hvert år siden 2013 er RENOVER prisen blevet uddelt for at hylde Danmarks bedste renoveringsprojekter.
Ambitionen med prisen har fra start været at give renovering den synlighed og anerkendelse, som disciplinen fortjener.
Ved at fremhæve de mange gode renoveringsprojekter, der findes rundt omkring i landet, er det håbet at inspirere til nye og flere renoveringsprojekter, der kommer hele samfundet til gode.
Vinderen af RENOVER prisen modtager en prisstatuette og 100.000 kroner.
Parterne bag RENOVER prisen
RENOVER prisen er stiftet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond med henblik på at anerkende renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst løser den store samfundsmæssige opgave, det er at få opdateret den eksisterende bygningsmasse i Danmark.