Forestil dig Limfjorden i fremtiden. En række mindre coastere fragter gods rundt mellem flydende terminaler i de forskellige byer i fjorden. Alt sammen mere eller mindre automatisk, og styret fra kontrolcentre på landjorden. Centralt ligger Aalborg, som et logistisk hub, hvorfra godset kan fragtes videre ud i verden af større skibe ad søvejen.
Det minder om et logistiksystem på en af de store europæiske floder og det er da også her Jesper Raakjær, Group Chief Visionary Officer i Port of Aalborg, har fundet inspirationen til sin vision om at omdanne Limfjorden til en nord- og vestjysk trafikkorridor.
Minister knuste drømmen om “flodtransport” på Limfjorden
Aalborg Havn vil gerne gerne omdanne Limfjorden til en trafikkorridor på linje med de store europæiske floder