23948sdkhjf

Nordkorea affyrer to missiler fra ubåd

Affyringer af nordkoreanske missiler sker dagen før en fælles militærøvelse mellem Sydkorea og USA

Nordkorea affyrede søndag to missiler fra en ubåd.

Det rapporterer det statslige, nordkoreanske nyhedsbureau KCNA.

Ifølge KCNA fløj de to strategiske krydsermissiler med en hastighed på 1500 kilometer i timen i mere end en time, før de præcist ramte deres mål i vandet.

Affyringen skete ifølge statsmediet for at teste Nordkoreas angrebsevne under vandet.

Sydkoreas militære ledelse meddeler, at landets hær er i højeste beredskab, og at landets efterretningstjeneste sammen med de amerikanske efterretningstjenester analyserer detaljerne i forbindelse med affyringerne.

Efter planen skulle en 11 dage lang militærøvelse mellem USA og Sydkorea begynde mandag. Øvelsen er i en skala, der ikke er set siden 2017.

Øvelsen vil styrke de to landets militære samarbejde, lyder det fra både det amerikanske og sydkoreanske militær.

Nordkorea har længe været imod de fælles sydkoreanske og amerikanske militærøvelser, som de betragter som øvelser på en invasion.

Landet har gennem de seneste år gennemført et rekordmange missiltests og øvelser.

Ifølge KCNA har søndagens affyringer til formål at vise Nordkoreas beslutsomhed, "når imperialister fra USA og deres marionetter fra Sydkorea viser militære manøvrer mod Den Demokratiske Folkerepublik Korea".

Nordkoreas flåde rummer flere ubåde. Analytikere peger på, at netop ubåden 8.24 Youngung, som de to missiler søndag blev affyret fra, spiller en afgørende rolle for landets udvikling af missiler og i den praktiske træning af landets marinesoldater.

Søndag rapporterede nordkoreanske statsmedier, at Kim Jong-un ved et partimøde diskuterede og besluttede "vigtige og praktiske foranstaltninger", der skal virke krigsafskrækkende.

Årsagen er, at han anser de militære øvelser fra USA og Sydkorea som optrappende.

ritzau/Reuters

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Skibsingeniør: Gods på Limfjorden gavner ikke klimaet
Generationsskifte skrumper Falcon Maritime Group: Direktør fokuserer nu primært på rederidelen
Color Line-færge er igen på farten
Kasserede bøjer skal blive til havestole
Kalundborg Havn slår rekord efter APM-indflytning
Derfor dykkede Mærsk-aktien onsdag med 25 pct.
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Transportmagasinet
Jern & Maskinindustrien
Motor-magasinet
Nordiske Medier DK
EnergyIslandNews

Send til en kollega

0.172