23948sdkhjf

Antallet af metanolskibe stormer frem

I øjeblikket er der bestilt flere containerskibe på metanol end noget andet fremdrivningsmiddel

Den grønne omstilling har i den grad ramt nybygninger inden for containerskibe, hvor antallet af nybyggede skibe, der bruger metanol overstiger alle andre fremdrivningsmidler. Det fremgår af en analyse fra Alphaliner, der refereres af Splash247.

Ifølge Alphaliner er ordrer på metanolskibe vokset hurtigere end LNG i de sidste seks måneder, mens der næsten ikke har været bestillinger på skibe med konventionelt brændstof, der kun udgør otte pct. hvor det i 2020 var alle ordrer, der var med konventionelt brændstof.

Ifølge Splash247 er der lige nu ordrer på 68 metanolskibe med en kapacitet på 0,93 mio. TEU, hvilket er 12 pct. af alle ordrer i forhold til kapacitet, hvor tallet for et år siden var under 1 pct.

- Tallene viser, at den grønne revolution inden for containerskibsfart nu er godt i gang , og at rederierne bruger enorme summer på at omstille deres flåder, fortæller Alphaliner i forbindelse med præsentationen af tallene.

Ifølge Splash247 er det ikke kun containerrederierne, der omfavner metanol. En tilsvarende udvikling har også fundet sted inden for krydstogtskibe, tank og tørlast.

Udviklingen bekræftes også af MAN Energy Solutions, der er en af de vigtigste motorleverandører til denne type fremdrift, der ifølge det maritime medie tidligere på måneden kunne fortælle, at interessen for metanol som brændstof er steget og repræsenterer mere end 30 pct. af alle selskabets nuværende ordreprojekter på tværs af en bred vifte af segmenter.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Farvel til de rene linjers mester: Her er Tage Wandborgs smukke færger og krydstogtskibe
Smider 2.000 ton sten i vandet til glæde for fisk og folk
Flere smuglervarer bevæger sig i forsyningskæderne
Nordkorea hævder at have testet tsunamiudløsende drone
Skyder danske milliarder i tysk havvind
Den store forsyningskæde-operatør
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Transportmagasinet
Jern & Maskinindustrien
Motor-magasinet
Nordiske Medier DK
EnergyIslandNews

Send til en kollega

0.188