Mærsk vil ændre navnet på det historiske tyske rederi Hamburg Süd samt en række andre selskaber, der er opkøbt af den danske shippinggigant i de senere år. Det skriver mediet Shipping Watch, der er kommet i besiddelse af en meddelelse rundsendt til Mærsks kunder.
- Vores intention er at gå i markedet som ét brand og skabe en samlet organisation, der gør os i stand til at betjene vores kunder på en måde, som er mere simpel og nemmere for dem, siger kommerciel direktør Karsten Kildahl til Shipping Watch.