23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Medie: Ny undersøgelse ser ingen tegn på eksplosion på Estonia

Estisk undersøgelse har ikke fundet tegn på hverken eksplosion eller kollision på Estonias vrag ifølge SVT
Annonce

Der er ikke noget, som tyder på, at der var en eksplosion på færgen "Estonia", der forliste i september 1994. Det viser en ny estisk undersøgelse af færgevraget ifølge den svenske tv-station SVT.

Undersøgelserne viser heller ikke noget, der tyder på, at færgen kolliderede med et andet fartøj.

Annonce

Færgen "Estonia" forliste på vej fra Tallinn til Stockholm i september 1994. Ulykken var en af de voldsomste europæiske ulykker til søs i fredstid. 852 personer omkom - herunder fem danskere - mens 137 overlevede.

I september 2019 sendte journalisten Henrik Evertsson og vrageksperten Linus Andersson en dykkerrobot ned for at undersøge vraget.

Annonce

Dykkerrobotten opdagede et hul i skroget. Opdagelsen førte til, at der blev åbnet en ny undersøgelse af skibets forlis. Det er den undersøgelse, som SVT kan berette resultatet af.

Hullet, der siden opdagelsen viste sig større end først antaget, anslås til at være omkring 40 meter langt og seks meter bredt.

Annonce

Da en havarikommission undersøgte skibet i 1997, viste undersøgelserne, at en løsreven bovport var årsagen til forliset.

Da der var høj sø, betød den løsrevne bovport, at der flød vand ind på bildækket. Det gjorde skibet ustabilt i en grad, så det endte med at kæntre og synke.

Annonce

Skibet sank dog på under en time, hvilket tidligere har udløst undren.

Riksdagen i Sverige kom i 1998 frem til, at skibet ikke skulle hæves af respekt for de dødes gravfred.

/ritzau/

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|