23948sdkhjf

Koldings ny havnebydel forsinket igen, igen

Der går over et år, før Kolding Kommune kan være klar med en ny lokalplan for havnebydelen Marina City, som løber ind i forhindringer og klager igen og igen. 

Det bliver i hvert fald forår 2024, før en ny plan kan være endeligt godkendt Planchef Jan Krarup Laursen

Ingen af de store tilladelser er på plads. Så det har lange udsigter, før der kommer til at ske noget som helst ved Marina Syd, hvor havnebydelen har været under planlægning i syv år.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Den planlagte Marina City vil have op mod 350 boliger og 1000 bådepladser, men lige nu svæver det faktisk i det uvisse, om det overhovedet kommer til at ske, skriver avisen.

Senest ophævede Planklagenævnet i november sidste år hele det plangrundlag, som det forrige byråd vedtog for Marina City tilbage i januar 2021.

Før der kan tages så meget som ét spadestik til en ny bydel og lystbådehavn, skal der udarbejdes og vedtages en helt ny lokalplan, ligesom anlægstilladelsen til bydelen fra Kystdirektoratet og en klaptilladelse fra Miljøstyrelsen skal være i hus.

- Vi har besluttet at sætte planprocessen i gang, og vi kommer til at bruge hele 2023 på at arbejde med det. Vi forventer at kunne sende et nyt lokalplanforslag i offentlig høring sidst på året, så det bliver i hvert fald forår 2024, før en ny plan kan være endeligt godkendt i byrådet, forklarer Kolding Kommunes planchef Jan Krarup Laursen til avisen.

Lugt og støj bremser Koldings maritime bydelsdrømme

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142