Verdens første digitale skibsregister er dansk

Danmark har i denne uge søsat verdens første digitale skibsregister. Det skal få bugt med bøvlet papirarbejde og højne sikkerheden i forhold til skibsregistrering.
Det digitale skibsregister gør op med manualt papirarbejde vicedirektør Niels Peter Fredslund
Sådan skriver Søfartsstyrelsen, som står for verdenspremieren.
Der er i dag over 6000 skibe registreret i de danske skibsregistre. Den praktiske indregistrering af skibe og ændring af registreringer i forbindelse med eksempelvis ejerskifte er indtil nu foregået manuelt.
Søfartsstyrelsen har i denne uge lanceret det nye digitale skibsregister, der skal lette arbejdsbyrden med hurtigere og mere effektive arbejdsgange for alle, der er involveret i registreringen af et skib i Danmark.
Samtidig bidrager systemet med et ekstra lag af sikkerhed og kontrol i forhold til skibsregistrering.
- Digitalisering er et centralt omdrejningspunkt for fremtidens skibsfart. Lanceringen af det digitale skibsregister i dag er et væsentligt initiativ i den forbindelse. Det digitale skibsregister gør op med manualt papirarbejde og har stort potentiale til at effektivisere og lette de administrative byrder for rederier ved skibsregistrering og skibshandel, siger styrelsens vicedirektør Niels Peter Fredslund i meddelelse.
Hyppige registerskift skal fortsat ske på papirmanuelt
Der er enkelte anmeldelser, som fortsat kun kan ske manuelt. Det drejer sig f.eks. om anmeldelse af hyppige registerskift.
Det manuelle gælder også anmeldelse om - som styrelsen skriver - at et skib, som er anmeldelses/registreringspligtigt skib, jf. Søloven § 10, stk. 3, vil blive registreret i et ikke-dansk register, jf. Søloven § 17, stk. 5. Dette skal anmeldes til Skibsregistret på ”Erklæring om dansk ejers registrering af skib under fremmed flag”.
Positive reaktioner fra branchen
Verdenspremieren får positive reaktioner med sig på de sociale medier. Således 'hylder' en direktør i brancheforeningen Dansk Rederier nyheden på LinkedIn, en anden læser skriver 'fantastisk god nyhed', og enkelte kaster sågar et 'hjerte' ud som en kommentar til nyheden.
Læs mere om Digitalt Skibsregister her.