Danmark slås for potentiel milliardbesparelse på Femern-forbindelsen
Den danske stat har sagsøgt EU-kommissionen i sag om statsstøtte til Femern-forbindelsen. Der var retsmøde i november i sagen, der kan få væsentlig betydning for finansieringen af projektet og dermed billetpriserne.
Danmark kæmper for kunne holde omkostningerne til byggeriet af Femern-projektet nede og dermed sikre lave billetpriser for at køre gennem tunnelen.
Dette er kernen i en juridisk strid mellem Danmark og EU-Kommissionen, der har pågået i årevis og kan få betydning for økonomien i både Femern-forbindelsen og andre kommende brugerbetalte infrastrukturprojekter. Den 8. november var der retsmøde i Luxemburg.