23948sdkhjf

Formodet pirat vil fri af straf grundet forskelsbehandling

Der var ingen fare for danske soldater, og formodede pirater forsøgte at flygte, siger forsvarer i piratsag

En 40-årig formodet pirat sidder fredag formiddag i en kørestol i Københavns Byret og hører på de afsluttende bemærkninger i sagen imod ham.

Han fik amputeret sit ene ben, efter at han blev såret ildkamp med dansk forsvar i Guineabugten i Vestafrika sidste år. Mens tre andre overlevende formodede pirater blev sat fri i en båd, blev han bragt til Danmark og tiltalt.

- Det er fuldstændig utvivlsomt, at der har været forskelsbehandling i denne sag, siger hans forsvarer, Jesper Storm Thygesen.

Han kræver den etbenede mand frifundet. Alternativt ønsker han strafbortfald med henvisning til, at de andre gik fri. Anklagemyndigheden har modsat krævet en straf på mellem et års fængsel og et år og tre måneder.

Den nigerianske mand er tiltalt for at have forvoldt nærliggende fare for danske soldaters liv eller førlighed, men nægter sig skyldig.

De tre andre overlevende fik tiltalefrafald, mens det for den etbenede blev vurderet uforsvarligt at løslade ham til søs.

- Der er intet sagligt i tiltalerejsningen. Den er alene baseret på, at han på grund af sine helbredsforhold skulle til Danmark, siger Jesper Storm Thygesen.

Det var 24. november sidste år, at fregatten "Esbern Snares" helikopter og Frømandskorpset ville stoppe gruppen af formodede pirater.

Helikopteren affyrede varselsskud. Efterfølgende begyndte båden med de formodede pirater at skyde mod helikopteren. Det skete i to omgange på henholdsvis 225 og 217 meters afstand.

Jesper Storm Thygesen kalder det "fuldstændig usandsynligt", at nogen i den danske helikopter skulle blive ramt.

Ifølge anklagemyndigheden affyrede den etbenede pirat ikke selv skud. Men han er tiltalt for at have handlet i forening med de andre.

Senere blev Frømandskorpset også sat ind. Men det er kun skud mod helikopteren, som den 40-årige er tiltalt for.

Under episoden smed gruppen af formodede pirater blandt andet en stige og tønder over bord.

- Hvis man begynder at smide tønder, stiger og andet over bord, er det en klokkeklar indikation på, at man har opgivet det, man var i gang med.

- Man forsøger at flygte, siger Jesper Storm Thygesen.

Dermed havde de formodede pirater ikke de remedier, der ville skulle bruge, hvis de ville begå pirateri, mener forsvareren. Derfor sætter han spørgsmålstegn ved, hvorfor dansk militær fandt det nødvendigt at forsøge at stoppe båden.

I ildkampen blev fire formodede pirater dræbt, en faldt over bord og formodes omkommet, mens der altså var fire overlevende.

Dommen afsiges mandag klokken 14.

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Så har Næstved Havn fundet sin ny havnedirektør
Hovhov, skibe skal da ikke i CO2-kvotehandel før lastbiler
Lov om jernbaner redder julen i USA - men fagforeninger er vrede
Kindkys og whisky-spyt på skoleskib: Chef var fuld og husker ikke episoderne
NGO får medvind mod rederiers fragt af plastaffald ud af Europa
Adstadigt var tempoet, da gigant-nacelle skulle ned til havnen
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Transportmagasinet
Jern & Maskinindustrien
Motor-magasinet
Leder IDAG
Kommunefokus

Send til en kollega

0.177