23948sdkhjf

FN lancerer satellitsystem til at overvågning af metan-udslip fra skibe

LNG-drevne skibe vil i fremtiden være udsat for øget kontrol med deres udledning af metan i atmosfæren

FN brugte klimatopmødet COP27 i Egypten til at præsentere et nyt projekt med satellitovervågning af blandt andet skibes udledning af metan.

For at undgå CO2-udslip er flere rederier gået over til brug af flydende naturgas (LNG) som brændstof, men metan er også en drivhusgas, der ifølge FN bidrager med mindst en fjerdedel af nutidens klimaopvarmning. Det skriver Splash247.

Det nye projekt har fået titlen Methane Alert and Response System (MARS) og hensigten er, at virksomheder og regeringer kan få adgang til de indsamlede data.

- Som FN’s Emissions Gap Report viste før dette klimatopmøde, er verden langt væk fra bestræbelserne på at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C. Reduktion af metan-udslip kan gøre en stor og hurtig forskel, da denne gas forlader atmosfæren langt hurtigere end kuldioxid. Methan Alert and Response System er et stort skridt i at hjælpe regeringer og virksomheder med at nå dette vigtige kortsigtede klimamål, sagde Inger Andersen, administrerende direktør for FN’s klimaprogram UNEP ved præsentationen af projektet på COP27.

Projektet vil anvende data fra satellitter og sammenholde disse data med andre kilder til præcis identifikation af, hvor metanudslippet stammer fra.

Systemet er finansieret af Europa-Kommissionen, den amerikanske regering, Global Methane Hub og Bezos Earth Fund.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109