Torm ’Kiara’ lagde vejen forbi Prøvestenen i København for at losse 31.000 tons jet-fuel til Københavns Lufthavn. Det enorme skib på 252 meter, var klart det største i terminalen denne efterårsdag. I baggrunden snurrer vindmøller i efterårsvinden, mens bølgerne skyller stille mod land.
Skibet er bygget i 2015, og har været en del af Torms flåde i omkring et år, siden rederiet købte det af en græsk reder.