23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Forsvaret til stede på og over Østersøen

Kampfly og krigsskibe er i disse dage på arbejde i Østersøen. Onsdag var dansk afvisningsberedskab på vingerne

Der har i løbet af ugen været aktivitet på og over Østersøen. Forsvarskommandoen oplyser til DR, at danske F-16-kampfly onsdag var på vingerne for at identificere nogle fly, der havde kurs mod dansk luftrum.

- Forsvaret kan bekræfte, at afvisningsberedskabet var i luften onsdag med henblik på at identificere fly over Østersøen, oplyser Forsvarskommandoen til DR.

- Flyene vendte om, inden de nåede dansk luftrum. Derudover har Forsvaret ingen kommentar til igangværende operationer i Østersøen.

Forsvaret vil ifølge DR ikke oplyse, om det var russiske fly, som skulle identificeres onsdag.

Det er ikke kun i luften, at der er aktivitet i disse dage. DR henviser til, at man på offentlige sporinger af skibstrafikken de seneste dage har set krigsskibe fra andre lande, der patruljerer i Østersøen.

Man kan også finde Forsvarets to fregatter 'Esbern Snare' og 'Absalon' i farvandet ud for Bornholm.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125