23948sdkhjf

Dansk bunkergigant vil udfase olie

Med ny direktør for bæredygtighed vil United Shipping and Trading Company (USTC) nu se på udfasning af olie

Efter generationsskiftet i USTC har selskabet fået en direktør for bæredygtighed. Det er datter af grundlæggeren, Torben Østergaard-Nielsen, og nuværende medejer Mia Østergaard Rechnitzer, der skal se, om den grønne omstilling kan blive et forretningsmæssigt potentiale for koncernen. Det fortæller Børsen, der har interviewet den nye direktør, hvor hun lægger an til en udfasning af olie, der er en af selskabets helt store indtægtskilder.

- Selvfølgelig skal vi udfase det og indfase noget nyt. Jeg tror, at vækst fremadrettet skal ske på andre præmisser – nogle mere bæredygtige præmisser. Det er en ny dag, og vi må se på, hvilken forskel vi kan gøre, siger Mia Østergaard Rechnitzer til Børsen.

USTC blev grundlagt i 1981 med fokus på handel med bunker til skibe, og det er stadig koncernens største forretning.

USTC har netop udgivet sin første bæredygtighedsrapport, der blandt andet viser selskabets klimaaftryk.

- Jeg vil gerne sætte aftryk i forhold til en mere bæredygtig fremtid, og hvordan vi kan omstille vores virksomheder. Det er et spændende sted at stå for mig, for vi har mulighed for at få stor indflydelse på grund af den industri, vi er i, uddyber hun.

Ifølge den nye bæredygtigheds-rapport stammer hele 99,9 procent af Bunker Holdings aftryk på 103,2 mio. ton CO2 fra den olie, virksomheden sælger til sine kunder, oplyser Børsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094