23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Golden Week i Kina får containerrederier til at aflyse

2M-alliancen, som består af containerrederierne Mærsk og MSC, aflyser flere sejladser fra Kina til Europa.

Ruterne er ’blanke’ for at tilpasse kapaciteten

Analysehuset Alphaliner i nyhedsbrev

Aflysningerne begynder under den forestående Golden Week i Kina, der falder den første uge i oktober og vil fortsætte de følgende tre uger. Golden Week betyder som regel, at der er mindre arbejdskraft i både havne og terminaler i Kina, fordi de ansatte deltager i helligdagsugen.

Det skriver nyhedstjenesten Marketwire.

Ifølge analysehuset Alphaliner har 2M-alliancen planlagt ni aflysninger i perioden.

- Ruterne er ’blanke’ for at tilpasse kapaciteten til den forventede lavere efterspørgsel, skriver Alphaliner i sit seneste nyhedsbrev

Aflysningerne sker samtidig med de seneste uger udvikling i fragtpriserne, der i sidste uge endnu engang viste fald på flere nøgleruter.

Sidste år, i 2021, betød Kinas Golden Week, at spotpriserne for containere fra Asien til USA faldt, mens priserne til Europa omvendt steg med et par procentpoint, viser en søgning i arkiverne.

Flere andre containerrederier skulle være på vej med beskæringer i sejladsprogrammet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.064