23948sdkhjf

Passagerevakuering blev indledt efter blackout på ’Stena Scandica’

’Stena Scandica’ er lige nu undervejs mod Nynäshamn assisteret af Svitzers bugserbåd ’Freja’, et redningsfartøj og et skib fra Kustbevakningen. Der udbrød i går kl. 12:29 brand i en reefertrailer på et af den 35.000 Bt. store ro/pax-færges vogndæk mens den befandt sig nord for Gotland undervejs fra Norvik i Sverige til Ventspils i Letland.

Ifølge den svenske maritime myndighed Sjöfartsverket kom der et mayday på VHF-kanal 16 fra ’Stena Scandica’ kl. 12:38, hvorefter der blev slået storalarm.

Med de 241 passagerer forsamlet iført redningsveste på færgens øverste vejrdæk lykkedes det imidlertid færgens besætning af få branden under kontrol. Samtidigt var flere skibe ankommet til positionen, bl.a. Gotlandsbolagets ro/pax-færge ’Visby’ samt Kustbevakningens skib ’KBV 502’. Søredningshelikoptere kom ligeledes frem til stedet.

Evakuering blev iværksat

Centrale elektriske installationer blev angiveligt ødelagt af branden på vogndækket, hvilket senere på eftermiddagen i går forårsagede et blackout på ’Stena Scandica’. Det betød, at færgen ved 18:30-tiden drev med 2,5 knobs fart i sydlig retning 14 sømil fra Gotlands nordkyst. Det vil sige, at færgen i løbet af 7 timer ville nå kysten.

Derfor indledtes der i går aftes en evakuering af passagererne. Omkring 30 passagerer nåede at blive evakueret fra ’Stena Scandica’ til 'Visby' med helikopter, inden det lykkedes at få ’Stena Scandica’s hovedmaskiner op at køre, hvormed færge ikke længere drev.

’Stena Scandica’ ventes at ankomme til Nynäshamn i dag ved 10:30-tiden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094