Brancheprofessionelle fra hele verden kan igen dyrke det personlige møde uden snærende mundbind og endda uden at skulle fremvise dugfriske testresultater ved indgangen
TILBAGE I 2018, da shippingbegivenheden SMM i Hamborg sagde farvel og på gensyn til sine gæster, var det med en tyk streg under 'på gensyn'. For vi ville jo alle sammen mødes igen i 2020 for at opsummere de seneste to års kommercielle og teknologiske udvikling i shippingsektoren. Det var så sikkert som amen i kirken, og hvis nogen havde luftet den tanke, at vi skulle helt hen til efteråret 2022 før branchen igen ville mødes i Hamborg, ville man være blevet afskrevet som en lettere forstyrret redaktør for et dansk, maritime branchemedie.