23948sdkhjf

Mærsk øjner mere metanol fra Kina

A.P. Møller - Mærsk har indgået en hensigtserklæring med kinesiske Debo Energy om levering af grøn metanol som brændstof til rederiets nye containerskibe, der er ved at blive bygget i Sydkorea.

Rederiet har bestilt 12 containerskibe på 16.000 teu, som skal kunne sejle på ’dual-fuel’, hvor den ene type brændstof vil være kulstofneutral metanol og den anden bunkerolie

Mærsk har ifølge erklæringen til hensigt årligt at købe 200.000 ton grøn metanol fra det kinesiske selskab, som har planer om at starte kommerciel produktion i september 2024.

Det skriver mediet Splash247.

Aftalen kommer i forlængelse af Mærsks nyligt indgåede partnerskaber om at opskalere produktionen af grøn metanol med den hensigt at indkøbe mindst 730.000 ton brændstof om året ved udgangen af ​​2025.

Partnerskaberne tæller Kinas CIMC ENRIC og Green Technology Bank, danske Ørsted og European Energy, samt WasteFuel i USA og den schweiziske metanolproducent Proman.

I januar i år lovede Mærsk at nå et nulemissionsmål inden 2040 på tværs af hele sin forretning.

Rederiet har bestilt 12 containerskibe på 16.000 teu, som skal kunne sejle på ’dual-fuel’, hvor den ene type brændstof vil være kulstofneutral metanol og den anden bunkerolie. Skibene er under konstruktion hos værftet Hyundai Heavy Industries (HHI) til levering i 2024 og 2025. Mærsk arbejder desuden sammen med fem andre virksomheder om at etablere Asiens første grønne e-metanol-fabrik, som omdanner indfanget kuldioxid til grøn metanol.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093