23948sdkhjf

Krigsforsikring: Vi vil støtte den godkendte aktivitet i Ukraine

Der er endnu ikke en forsikring på markedet, der dækker skibe, der ønsker at sætte kursen mod Ukraine. Men Norsk Krigsforsikring for Skibe melder klar til at kigge på en forsikring, hvis interessen melder sig, og det ligger inden for FN-aftalen

Det første skib har forladt havnen i Ukraine, og nu melder spørgsmålet sig så, hvornår flere melder trop, så de store lagre med korn kan blive tømt. For skibene, lasten og besætningen skal forsikres for at begive sig mod Ukraine. 

Mens den første forsikring af lasten kom i slutningen af juli, mangler der fortsat en forsikring, der dækker skibene. Forsikringsselskaberne arbejder derfor på højtryk for at vurdere situationen, hvilke risici, der er, og hvad en forsikring skal koste. Det fortæller Svein Ringbakken, adm. direktør for Den Norske Krigsforsikring for Skib, til Søfart:

- Der er mange forsikringsselskaber, som gerne vil støtte den godkendte aktivitet i Ukraine, og der vil mange gerne give dækning til de skibe eller lasten, som skal ud fra Ukraine.

Vi er ikke inde over noget lige nu, men hvis nogle ønsker at tage en last, vil vi forsøge at opsætte transport fra Ukraine med krigsforsikring Svein Ringbakken, adm. direktør i Norsk Krigsforsikring for Skib

Den Norske Krigsforsikring for Skibe forsikrer bl.a. fartøjer mod krigsrisiko. Det er en forening af medlemsvirksomheder, som enten norskejede eller -administreret, og medlemmerne er så sikrede.

Skal indgå i FN-aftalen

Svein Ringbakken fortæller, at der er medlemmer, som hvis skibe er fanget i Ukraine. De var forsikrede, da de sejlede ind i landet, og er det derfor stadig. I forhold til nye forsikringer af skibe, som vil sejle i området, har den ikke i skrivende stund nogle konkrete aftaler. Han forventer heller ikke, at det kommer lige med det samme. Når det kommer, kigger han gerne på det:

- Vi er ikke inde over noget lige nu, men hvis nogle ønsker at tage en last, vil vi forsøge at opsætte transport fra Ukraine med krigsforsikring, siger han.

Det er dog ikke alle former for last, der kan blive forsikret.

- Det skal være en last, som er omfattet af aftalen, og man skal garantere, at man ikke har noget ulovlig last, og det vil jeg tro, gælder for alle forsikringsselskaber. For hvis det er uden for aftalen, tror jeg, at frygten for, at skibet bliver angrebet, er for stort, siger Svein Ringbakken.

Vi skal vente lidt længere

Selvom Svein Ringbakken melder klar til at stille op for rederier, der ønsker at sejle med den godkendte last fra Ukraine, mener han dog fortsat, at der kan gå lidt tid, før det sker, selvom det første skib har forlagt havnen i Odessa:

- Det er fint at se, at det har fungeret med et skib, men jeg tror, at vi skal vente lidt længere for at se, at der ikke bliver nogle forstyrrelser.

Den Norske Krigsforsikring for Skib har opereret siden 1935 og opereret ved mange betændte situationer såsom pirateri og andre krige. Direktøren fortæller, at det, som gør situationen i Ukraine så speciel, er, at det hele skete så hurtigt, at mange skibe blev fanget i landet. Forsikringsselskaberne havde derfor heller ikke noget at forhøje forsikringspræmierne inden angrebet på Ukraine.

Forsikring dækker lasten med op til 50 mio. dollars

Den første lastforsikring kommer fra Ascot, der er en global kæmpe inden for forsikring. Forsikringen dækker korn- og fødevareprodukterne, som er en del af aftalen mellem Ukraine, Rusland, FN samt Tyrkiet med op til 50 mio. dollars, hvilket svarer til cirka 365 mio. kr. 

Til Søfart skriver selskabets presseafdeling, at de ikke bedømme efterspørgslen på produktet endnu, men de kan sige, at der endnu ikke er kommet nogle danske forespørgsler på det. De oplyser også, at de ikke var inde over skibet, der forlod Odessa i mandags.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095