23948sdkhjf

Mærsk udsætter ophugninger for at følge med efterspørgsel

Analytiker kalder Mærsk-regnskabstal for 'fascinerende'. Men han understreger, at den seneste tids rekordoverskud er skabt at forudsætninger, som det er ude af rederiets hænder at påvirke

For andet kvartal i træk kan det danske containerrederi A.P. Møller-Mærsk præsentere et rekordregnskab, der er langt ud over det sædvanlige, og det på trods af, at Mærsk sejler med syv procent færre mængder end i første kvartal, hvor fragtvolumen i øvrigt også var faldende.

- Det er fascinerende tal, de kommer med, også når man ser på udviklingen i deres forventninger. Først forventede de et årsresultat på 30 mia og nu er forventningen 37 mia - og det er altså dollars, vi taler om. Det er svimlende beløb, siger senioranalytiker Mikkel Emil Jensen fra Sydbank efter præsentationen af regnskabet for andet kvartal for A.P. Møller-Mærsk. Et regnskab, der viser, at Mærsk har tjent over 100 mio. dollars om dagen i andet kvartal.

Jo længere ud i fremtiden usikkerheden bliver skubbet, i jo længere tid kan Mærsk også levere denne astronomiske indtjening Senioranalytiker i Sydbank, Mikkel Emil Jensen.

Mikkel Emil Jensen peger på de globale omstændigheder som forklaring på selskabet resultat, som også har gjort det svært for Mærsk at ramme rigtigt med sine forventninger.

- Det er svært at forudsige udviklingen - senest har vi set krigen i Ukraine, diverse nedlukninger og strejker i tyske havne. Der er hele tiden noget, der gør det svært at komme tilbage i et normalt miljø. Jo længere ud i fremtiden usikkerheden bliver skubbet, i jo længere tid kan Mærsk også levere denne astronomiske indtjening, uddyber han.

Mikkel Emil Jensen peger på Mærsk egne forventninger til året, hvor selskabet forventer en gradvis normalisering i løbet af fjerde kvartal.

- Men kommer der igen nedlukninger eller andre forstyrrelser - efterspørgslen bliver bedre end forventet, så kan det godt være, at de ender højere end de 37 milliarder dollars, påpeger han.

Turbulent marked

Verden har været af lave siden covid-19 udbruddet, og det har sat sit markante spor på den globale containertrafik, hvilket også er i det lys, at rekordresultatet skal ses, vurderer analytikeren.

- Som udgangspunkt er det helt ude af Mærsks hænder. Det er ikke noget, de selv har indflydelse på. Der er så stærke markedsdrifter på tværs af hele kloden, som gør sig gældende. Så det er ikke noget, de har hænderne på rattet med og kan kontrollere, eller andre rederier for den sags skyld kan kontrollere, siger han.

Mikkel Emil Jensen peger også på, at containermarkedet ændrer sig bogstaveligt talt fra dag til dag.

- I øjeblikket gør Mærsk alt, hvad de kan for at tilfredsstille efterspørgslen og har endda udskudt ophugning af skibe for at kunne få kapaciteten ind på markedet. Udfordringen er, at flaskehalse ikke er begunstiget af mere kapacitet, for det skaber bare mere trængsel og skibene sidder fast i havnene og skaber ventetider, forklarer han.

Kan det fortsætte?

- Da Mærsk præsenterede regnskabet for 2021 med et resultat på bundlinjen på 117 mia. kroner tænkte mange, at det kunne nok ikke gentages, men nu er vi i en situation, hvor Mærsk på et halvt år på kroner og ører har leveret det næsten samme resultat. Så, det korte svar på spørgsmålet er “nej, det kan ikke blive ved,” men vi ved ikke hvor længe, det bliver ved, for det er ekstraordinære markedsomstændigheder, der giver denne ekstraordinære høje indtjening. Når tingene bliver normale igen, og der ikke er lange ventetider, ingen flaskehalse og efterspørgslen på varer køler af, så vil fragtraterne komme tilbage, og de vil nok også falde relativt kraftigt. Men spørgsmålet er, hvornår det bliver, forklarer Mikkel Emil Jensen.

Ifølge noterne i regnskabet forventer A.P. Møller-Mærsk, at normaliseringen vil ske i løbet af fjerde kvartal, og det vurderer analytikeren fra Sydbank, at det kan selskabet have en fornuftig forventning til.

- Omstændighederne omkring, at markedet normaliserer sig, er lidt mere tyngende nu, fordi vi har en krig i Europa, og en potentiel recession i både USA og Europa med fald i forbruget til følge. Desuden har vi fået muligheden for at rejse tilbage, så vi kan bruge flere penge på servicegoder frem for materielle goder, så der er mange pile, der peger mod en relativ hurtig normalisering af sektoren, vurderer Mikkel Emil Jensen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.187